
Konkurrencemyndighederne har givet InstallatørGruppen sit nik, og dermed er en af Danmarks største virksomheder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer blevet en realitet.
InstallatørGruppen ejes af kapitalfonden FSN Capital og 11 danske installationsvirksomheder, der er gået sammen om at etablere sig indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.
InstallatørGruppen består af virksomhederne A-Comfort, Alvent Ventilation, Byens VVS & Blik Odense, CH
VVS, El Team Fyn, GL VVS, Jesper Hansen VVS, John Jensen VVS, Kjellerup Group, MH Elektric og WeCon.
Med en omsætning på cirka 1,35 mia. kr. og 800 medarbejdere, er man allerede en af landets største indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer
Gruppen er allerede en af landets største virksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og
kølesystemer med en samlet omsætning på omkring DKK 1,35 mia. og mere end 800 medarbejdere.
– Vi har allerede oplevet en stor interesse for InstallatørGruppen fra både kunder og samarbejdspartnere. Med konkurrencemyndighedernes godkendelse ser vi derfor meget frem til nu at kunne begynde samarbejdet på tværs af virksomhederne og tilbyde vores brede vifte af installationsløsninger til virksomheder og offentlige kunder i hele landet, siger Peter Frandsen, driftsdirektør i InstallatørGruppen.
Virksomheden har hovedkontor i Roskilde, hvor 10 medarbejdere nu får til opgave at udvikle og styrke den til fordel for partnervirksomhederne.
Kilde: InstallatørGruppen