Sick har lanceret en ny laserscanner i LMS500-serien. LMS531 PRO, som er specialdesignet til at gøre det lettere at komme i mål, når scanneren skal monteres, idriftsættes, eller efterfølgende serviceres. Scannerens alarmfelter kan som hidtil programmeres med Sick engineering software (Sopas), men nu udbygges mulighederne yderligere med nogle nye smarte funktioner.
Når en scanner er monteret i et område, kan der forekomme små ændringer i områdets omgivelser, som typisk før krævede, at man kobler sig på med Sopas-softwaren, og korrigerer til de nye forhold. Dette er nu ikke længere nødvendigt, da LMS531 PRO har fået funktionen ”automatisk felt adaption”, som er en slags teach funktion, som når man aktiverer denne med en simpel digital indgang, lærer scanneren det nye område automatisk at kende.
Er det ikke muligt at bruge ”automatisk felt adaption”, kan den anden smarte ”Walk teach” funktion anvendes. Dette foregår ved, at man aktiverer indlæring med en digital indgang, og simpelthen afskridter det område, som skal udgøre alarmzonen, hvorefter skanneren intelligent observerer personen, som går rundt og tilretter alarmzonen efter dette.
Når scanneren er idriftsat, kan det forekomme, at omgivelserne ændrer sig meget langsomt, for eksempel at græsset gror, eller at en snebunke vokser, hvorefter den programmerede alarmzone ellers vil blive brudt. For at imødekomme dette problem, kan man vælge, at scanneren intelligent og kontinuerligt tilretter sin alarmzone, så det undgås, at omgivelsernes naturlige ændring resulterer i en fejlalarm.
Scanneren er specielt udstyret med almindeligt kendte krav til manipulationssikring, og tilbyder tillige simpelt skift mellem forskellige forprogrammerede alarmindstillinger, således at det eksempelvis er nemt at skifte imellem en konfiguration, som skal være gældende om dagen, og en som skal være gældende om natten.