
Landstrøm er svaret, hvis man vil forhindre det voldsomme luftforening, som de enorme krydstogsskibe, der lægger til kaj ved fx Langelinje i København, sender op gennem deres skorstene, når de ligger ved kaj.
Det gælder de såkaldte NOx-gasser. Overskridelsen sker ikke på årsbasis, men grænsen for spidsværdier for NO2 – hvilket betyder, at de overskrider grænsen i kortere perioder.
I modsætning til en bil eller bus slukker krydstogtskibe ikke for motoren, når de holder stille. De mange værelser, restauranter, butikker, barer og svømmefaciliteter på skibet kræver strøm – og den strøm er motorerne nødt til at generere.
– Luftforureningen ved kajerne, når krydstogtskibene ligger der, er højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er den mest trafikerede i København. Forskellen er bare, at forureningen ved den travle vej er mere eller mindre konstant, mens den varierer på kajpladserne, siger Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
Overskridelsen betyder ikke, at det er farligt at tage en gåtur langs kajen og se på de imponerende skibe. Til gengæld er det være skadeligt for de beboere, der bor tæt ved. Eksempelvis bor folk tæt på Langelinie, hvor halvdelen krydstogtskibene lægger til.
Skorstenene på krydstogtskibene sidder højt oppe. Det betyder, at forureningen stiger, når du bevæger dig op i højden.
Når et krydstogtskib ligger ved Langelinie er 31 procent højere, end hvis der ikke lå et skib. Bevæger du dig derimod op i 50 meters højde er luften 86 procent mere forurenet en by-baggrundskoncentrationen.
I København havn er man går klar over problemet, og derfor vil der fra 2025 blive installeret landstrøm, som skibene kan slukke for motorerne.
Eller de burde kunne, for det er langt fra alle skibe, der er bygget til at kunne tage imod landstrøm. I dag er kun 25-30 procent af krydstogtskibene på globalt plan bygget til at slutte sig til landstrøm, og hos Københavns havn forventer man da heller ikke, at skibene over én kam kan slutte sig til at få strømmen fra land.
Den nuværende vurdering lyder på, at omkring halvdelen vil anvende landstrøm, efter den etableret.
Kilde: Aarhus Universitet