
Konkurrencerådet er gået i offensiven, og er klar til at hive hele 50 virksomheder i retten. Rådet har stævnet virksomheden Effekthandel, 46 kraftvarmeværker og 3 regulérkraftværker.
De er alle anklaget for at have overtrådt konkurrenceloven ved at have koordineret priser og bud på auktioner om el-reserver i Vestdanmark. Kravet er bøder.
I oktober afgjorde Konkurrencerådet, at Effekthandel og de 49 værker ulovligt har koordineret priser og bud, når de deltog i auktioner om el-reserver i det statsejede Energinet. Samtlige værker er placeret i Vestdanmark, og sagen vedrører de såkaldte mFRR-auktioner.
Konkurrencerådets afgørelse af 25. oktober 2023 er endnu ikke offentliggjort, da offentliggørelsen afventer, at spørgsmål om fortrolighed bliver afklaret.
Kilde: Konkurrencerådet