Det nye katalog fra ODU giver et overblik over det store udvalg af standardkabler og tilbehør, som er beregnet til konfektionering med ODU konnektorer – for det er kun, når konnektor og kabel passer sammen, at kundens specifikationer kan opfyldes sikkert og pålideligt.
Kablerne og tilbehøret i ODU’s nye katalog kan anvendes både til standardløsninger og til kundespecifikke projekter. Kablerne er fra nøje udvalgte kvalitetsproducenter, som ODU har samarbejdet med kontinuerligt. ODU har mange års erfaring med kabelkonfektionering til krævende områder som medicoteknik, industriel elektronik, test og måling, forsvars- og sikkerhedsteknik samt automotive applikationer.
De nære og langvarige samarbejder med førende kabelproducenter har givet ODU en betydelig teknisk indsigt og erfaring, når det kommer til at matche tredjeparts produkter med ODU’s brede portefølje af forbindelsesteknik.
Konfiguration og konfektionering af kabler bliver udført i ODU’s topmoderne produktionsfaciliteter flere forskellige steder i verden: Mühldorf am Inn/Tyskland, Sibiu/Rumænien, Shanghai/Kina, Mexico, alt efter opgavens karakter og omfang.
Eksempler på de kabeltyper, som kataloget tilbyder, er highspeed datakabler til blandt andet HDMI® og USB®, men konfektioneret i de ekstra robuste ODU konnektorer. Også miniaturekabler til sensorer, coax-kabler, patchkabler samt slanger til luft og væske er at finde i kataloget. Kabler til ODU’s program af AMC® konnektorer har fået sit eget afsnit, så kunder hurtigt kan finde et foretrukket kabel til de populære konnektorer, der typisk bruges til forsvarsapplikationer.
Fremstilling i henhold til UL-specifikationer er også mulig, og der tilbydes overstøbning af både lige og vinklede konnektorer. Kundespecifik mærkning kan udføres med selv-laminerende labels.