Som et led i Wexøes strategi om at tilbyde løsninger, der støtter op omkring Rockwell Automation, har Irinox og Wexøe indgået distributionsaftale på rustfri, industrielle kapslinger.
– Vores strategi er at tilbyde vores kunder muligheden for at konsolidere deres automationsprojekt hos Wexøe og her er rustfri kapsling en vigtig komplementær del. Vi er derfor tilfredse med, at vi nu at kan tilbyde konkurrencedygtige kapslinger af høj kvalitet og produceret i Europa, siger Kim Schrøder, Divisionschef Industri Wexøe A/S og fortsætter,
– Irinox er et velkendt brand i Europa og et godt match til vores øvrige portefølje. Irinox har samme tilgang til markedet som os selv, nemlig fokus på at agere agilt over for kunderne og tilbyde løsninger af høj kvalitet.