
Da Ionity i sin tid så dagens lys, var målet at dække hele Europa, så langdistance-kørsel med elbil ville gå som en leg. Helt så hurtigt er det ikke gået, og selv en af medejerne, VW, har været ude med riven mod selskabet. Udbygningen gik for langsomt.
Nu sker der imidlertid noget. Virksomheden kaster 700 mio. euro i deres ladenet. Det bevirker, at ladepunkter vokser fra de nuværende cirka 1.500 til 7.000. De vil blive fordelt på cirka 1.000 lokationer. I dag er der cirka 400 lokationer.
Fælles for alle ladepunkter er, at de har en effekt på 350 kW. En effekt, som ingen elbil i dag kan tage imod i dag.