![](https://www.elfokus.dk/wp-content/uploads/sites/3/benjamin.jpg)
Industry-divisionen hos Wexøe styrker nu indsatsen med ansættelsen af Benjamin Poulsen. Benjamin er en stærk kompetence inden for programmering, robotter, projektstyring og teknisk design af automationsløsninger.
Han er ansat somKey Account Manager i industridivision. Han er uddannet som automationstekniker og har fra sit tidligere virke oparbejdet stor indsigt i Rockwell Automationsløsninger.
– Jeg har gennem de seneste 15 år beskæftiget mig med Rockwell Automations løsninger og glæder mig til fremover også at kunne tilbyde kunderne hele den palette af spændende produkter, Wexøe har, forklarer Benjamin.
Wexøe er autoriseret distributør af Rockwell Automations løsninger, så Benjamin vil fremover få rig brug for sin viden om programmering, robotter, projektstyring og teknisk design af automationsløsninger.