Phoenix Contact er blandt de øverste 5% af virksomheder, der har modtaget guld-status af den uafhængige virksomhed Ecovadis for sin indsats for bæredygtighed.
Den tyske virksomhed er dermed i stand til at bevare sin guld-status i endnu et år. På ca. samme tidspunkt offentliggjorde Phoenix Contact sin nye bæredygtighedsrapport, som er tilgængelig i en klimavenlig online version til download.
Miljø, menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb – det er de fire vigtige elementer, som blev inkluderet i Ecovadis bedømmelse af Phoenix Contact. For at give en ide om detaljeringsgraden for analyse af indsatsen for bæredygtighed kan det oplyses, at spørgeskemaet for alene disse fire områder var omkring 160 sider langt. ”Det er en udfordrende proces,” siger Mareike Lönnecker fra Phoenix Contacts bæredygtigheds team.
Den nye bæredygtighedsrapport viser læserne, at arbejdet især betaler sig i forhold til klimabeskyttelse og bevarelse af ressourcer – nu og i fremtiden. Rapporten giver et detaljeret overblik over aktiviteter, som hører ind under ESG. Forkortelsen ESG står for Environmental Social Governance. I 2023 omfattede nogle af Phoenix Contacts vigtigste tiltag investeringer i vedvarende energier og bevarelse af ressourcer.
Kilde: Phoenix Contact