Når det drejer sig om installation af fiberoptisk infrastruktur, så er tid nærmest altafgørende. Ved at eliminere de reducere, der normalt danner overgangen mellem store og små rør i kasserne i de fiberoptiske knudepunkter, så bliver installationen meget lettere og langt mindre tidskrævende. I takt med, at der bliver stadigt mindre tid til at udføre installationsopgaverne, så ligger overskuddet i de små teknologiske landvindinger, der kan barbere timer af installationsopgaverne. Så de fortsatte fremskridt inden for fiberoptiske systemer ligger de innovative, nye installationsprodukter.
Og det er netop sådan et produkt Hans Følsgaard A/S via en af sine leverandører sender på markedet. Umiddelbart ligner det aktuelle produkt ”bare” en fibertermineringsboks til brug i gravstene/vejskabe, kælderskakter i etageejendomme eller andre steder, hvor der er knudepunkter i den fiberoptiske infrastruktur. Men det er alligevel en kasse, der adskiller sig fra de konkurrerende produkter gennem et par teknologiske løsninger, der sparer arbejdsgange – og tid – om som samtidigt minimerer risici for fejlkilder.
Og hvad er det så, Hans Følsgaard A/S har gjort? Jo, normalt modtager denne type fordelerkasse meget små microrør, som forbindes til termineringsboksen, hvorved de enkelte fiberkabler kan føres ind til fordelerkassetterne i kassen. Men med det nye kassedesign kan rørene fra multirøret monteres direkte på kassen, så man eliminerer behovet for reducere og microrør og dermed overgangen mellem de store og små rør.
Kassen kan modtage op til 48 rør, under splidsekassetten ligger der et hulrum, som kan bruges til ovenlængde for EPFU’er, kabler etc. Samtidigt kan de nye kasser fra Hans Følsgaard A/S bruges til såvel fiberkabler som EPFU’er.
Og hvad der måske er overraskende for et så tilsyneladende enkelt og prisbilligt produkt som de nye fordelerkasser, så er de faktisk udført i en tæthedklasse op til IP68, hvad der skulle kunne sikre mange års sikker funktion for fiberinfrastrukturen – og en meget nem installation.