EU skal have en bedre digital infrastruktur. På den baggrund har EU-Kommissionen åbnet for den første ansøgningsrunde under den digitale del af støtteprogrammet Connecting Europe Facility (CEF-2 Digital), hvor der gives støtte til udrulningen af digital infrastruktur i EU, herunder til 5G.
EU-Kommissionen har afsat i alt 258 mio. euro, eller små 2 mia. kr. Der er ansøgningsfrist fredag den 22. marts, men allerede i morgen finder en digital informationsdag sted, hvor man man få mere at vide.
Det er mulighed for at søge støtte til følgende type af projekter:
5G-dækning langs transportkorridorer
Initiativet skal støtte etableringen af 5G-net langs transportkorridorer på tværs af EU for at fremme 5G-dækning af lange sammenhængende transportstrækninger, herunder veje, togstrækninger og søveje.
5G til ’smarte’ lokalsamfund
Initiativet skal støtte 5G-projekter i lokalsamfund, der bl.a. kan involvere digitalisering af sundhedsydelser eller undervisning m.fl., som har samfundsøkonomisk interesse.
Infrastruktur til digitale globale forbindelser (herunder søkabler)
Initiativet skal støtte forundersøgelser og etablering af bl.a. søkabler både i og mellem EU-medlemslande.
Arbejdsprogrammet for CEF-2 Digital omfatter mere end 1 mia. EUR. i støttemidler for perioden 2021-2023, og der er i alt afsat 2,065 mia. EUR til udrulning af digital infrastruktur under CEF-2 Digital frem til 2027.
Kilde: Energistyrelsen