
Energistyrelse har opgjort energiforbruget for første halvår af 2022, og det viser ikke overraskende et markant fald i gasforbruget på næsten 30 procent.
Samlet set steg det faktiske energiforbruget med 1,7 procent i forhold til 2021. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget dog 0,9 procent lavere i de første seks måneder af 2022 i forhold til samme periode året før.
Faldet i naturgas er opvejet af andre energityper. Her tegner olie sig for den største stigning (19,4 procent).
Kigger man på elproduktionen, kan både vindmøller og solanlæg fremvise meget flotte tal.
Produktionen af strøm fra de danske vindmøller var 28,5 procent højere i første halvår af 2022 sammenlignet med året før på grund af bedre vindforhold. Det betød, at vindkraftens andel af elforsyningen steg fra 41 til 52 procent.
En markant stigning ser vi også i elproduktionen fra solceller. En kombination mellem flere nye anlæg og langt flere solskinstimer har gjort, at produktionen steg med hele 63,9 procent.
I analysen gemmer sig også et tal for forbruget af jetfuel. Og det er steget med noget, der ligner raketfart. 142,4 procent. Trods den voldsomme stigning, ligger forbruget dog stadig under det, man så inden pandemien.
Kilde: Energistyrelsen