Elnettet kan uden problemer holde til, at der kommer én million elbiler på de danske veje. Det konkluderer et nyt studie fra DTU, som dermed når frem til en noget anden slutning end Dansk Energi, der mente, at massive investeringer var nødvendige, når der kom mange elbiler.
Det er ikke fordi, de to regner helt forkert, at de kommer frem til hver deres konklusion, men det handler i stedet om forudsætningerne omkring lademønstre. Hos Dansk Energi er forudsætningen, at alle elbiler lader på samme tid, hver dag, mens tilgængelige oplysninger fra blandt andet Nissan viser, at sådan forholder det sig faktisk ikke. Alle lader ikke hver dag og ikke nødvendigvis på samme tid. Faktisk viser analyser fra USA og Japan, at kun 25 procent lader på samme tid. Og dermed falder belastningen til et niveau, hvor elnettet godt kan være med. Man kalder det samtidighedsfaktoren.
Ydermere er der mange biler, det gælder for eksempel stort set alle plug-in hybrider og en række af dagens elbiler, som lader via én fase (16 ampere, 3,6 kW) Efter alt at dømme bliver den kommende standard tre faser og 11 kW. Det giver ikke en langt højere belastning, som man måske skulle tro. Det hænger sammen med ladehastigheden. Hvor et 64 kWh batteri er opladet i løbet af næsten 18 timer på én fase, tager det kun små seks timer, hvis det foregår via tre faser. Og hvis man yderligere antager, at ejerne ikke lader fra 0 procent til 100 procent hver gang, men starter opladningen tidligere og stopper ved de anbefalede daglige 80 procent, skærer det endnu noget fra ladetiden.
Helt på den grønne gren er elnettet dog ikke, men her gælder det lavspændingsnettet, som er etableret lang tid før, man tænkte på hverken elbiler eller varmepumper. Her kan mange tilkoblede elbiler give et så stort spændingsfald på lavspændingsnettet, at de sidste huse på kablet kan have problemer med at få strøm til ikke bare elbilen, men også computeren, vaskemaskinen og andre elektriske apparater. Og her er dagens mulighed enkel – nyt kabel.
