Stadig flere danskere vælger at skifte den fossile bil ud med en eldreven. Udover de mange fordele det giver, kaster det også nogle nye udfordringer af sig – ikke mindst spørgsmålet om hjemmeladning.
For mens det meste af ladedebatten handler om de offentlige ladere, viser undersøgelser, at den typiske elbilist lader hjemme i op mod 90 procent af tiden. Derfor er valg af hjemmelader vigtigt, og her kommer elektrikeren ind i billedet.
For ud over at skulle håndtere det rent faglige med at sætte ladestanderen op og sikre sig, at boligens installation kan holde til de mange watt, en elbil sluger, er der opståede en rådgivningsfunktion.
Mange elektrikere bliver spurgt ind til, hvilken type af lader, der er bedst, og hvilken af de mange udgaver af den specielle type, er bedst til lige præcis den bil, som står i indkørslen.
Der kan også være solceller ind over, ligesom spørgsmålet om, hvorvidt et husbatteri kan være en god kombination – ikke mindst i den treenighed, der hedder elbil, solceller, husbatteri.
I dag er der små 300.000 elbiler i Danmark, men antallet stiger kraftigt, og målet om en million elbiler i 2030 er måske slet ikke urealistisk.
Det kaster nye opgaver af sig. I dag er langt de fleste private ladestandere placeret ved parcelhuse, men også ejere af klyngehuse, rækkehuse og beboere i etageejendomme vil formentligt skifte over, og dermed bringe andre udfordringer med sig
Det er derfor afgørende for elektrikere at være opdateret på de nyeste teknologier og standarder. Væksten i elbilsalg medfører også nye muligheder for træning og specialisering inden for installation og vedligeholdelse af ladestandere.
Kilde: MX Press