Mens der herhjemme er fokus på at få fossil-bilister til at skifte til el, så oplever man et lidt anderledes problem i Californien. Her skifter en del ejere af elbiler faktisk tilbage til benzin.
Det viser en undersøgelse fra University of California, og her bliver det også slået fast, hvad der er årsagen. Mangel på ladestandere.
Og det er ikke bare en enkelt utilfreds bilejer eller to. I tidsrummet 2015-2019 skiftede 18 procent fra el til benzin. Også plug-in-ejere vil åbenbart hellere have den rene benzin, for her var skiftet oppe på 20 procent.
Når antal af ladestandere kommer i spil, handler det både om antallet, placeringen og at for mange ikke virker.
Herhjemme spiller ladestandere også ind på valg eller ikke-valg af elbiler. Det er især byboere, der fravælger, men det hænger ikke nødvendigvis sammen med de offentligt tilgængelige ladere, men også med, at man ikke har mulighed for at få sin egen lader, som husejere har mulighed for.
Kilde: Mobilsiden.dk