Tidligere var prisen på el uinteressant for de fleste danskere. Mange kendte slet ikke prisen på en kWh, men det er ændret markant med de stigende elpriser. I dag stiger interessen for at skifte el-udbyder med stort set samme hast som selve elprisen.
Hos sammenligningssiden for el, Elberegner.dk oplever man lige nu en femdobling i interessen efter at finde en billigere elpris.
Vores besøgstal er eksploderet de sidste par dage. Det virker til at danskerne har fået øje på at der kan være penge at spare ved at skifte elselskab. Vi havde næsten 10 gange så mange besøgende i går som en normal dag, siger Daniel Østergaard, direktør for Elberegner.dk
Men det er ikke kun de sidste par dage at der har været en stor stigning, det sidste år har der generelt været en øget interesse. Ugen har budt på flere tophistorier fra danske medier.
Sammenligner man de seneste tre måneder, med foregående periode har vi set en stigning på 55% i antallet som har skiftet udbyder gennem vores sammenligningsportal. Mange danskere er ikke klar over at de har mulighed for at finde en bedre elpris, men de stigende elpriser har vist sig at være en oplagt mulighed for at gennemgå sin elregning og sammenligne elpriserne i markedet, siger Daniel Østergaard.
I sommermånederne er danskernes elforbrug generelt lavt, mens det stiger i vintermånederne. Og nu ventes elforbruget at stige endnu mere. Det hænger bl.a. sammen med, at flere og flere har fået varmepumper, ligesom der er kommet flere elbiler til.
Med det medfølgende stigende elforbrug i en husholdning, stiger interessen også for at finde den billigste udbyder.
Kilde: Elberegner.dk