Den første danske datasø med energidata har set dagens lys. Forskere fra Aalborg Universitet har designet og udviklet den tekniske platform, der kan give overblik over de ofte meget komplekse processer, der skal integreres for at udnytte fleksibiliteten i hele energisystemet.
I regi af projektet Flexible Energy Denmark (FED) samarbejder partnere på tværs af det danske energisystem om at udvikle løsninger, der gør det muligt at udnytte det eksisterende elnet langt mere effektivt end i dag. Det handler i høj grad om at udnytte fleksibiliteten i systemet.
Der er mange aktører på energimarkedet, og data er delt mellem dem i siloer. Vi samler det hele, så man rent faktisk kan arbejde med kompleksiteten. Tag eksempelvis vindmøllestrøm. At gemme energi som varme er mange gange billigere end at gemme det i et batteri, så når der er for meget strøm, bruger man det i dag til en vis grad til at lave fjernvarme. Der er imidlertid et stort uudnyttet potentiale, og for at udnytte det, skal man jo sikre sig, at der er kapacitet nok på ledningerne. Vi skaber overblik over de forskellige og ofte meget komplekse processer, der skal integreres for at kunne udnytte fleksibiliteten i systemet, siger professor fra AAU, Torben Bach Pedersen.
Men hvad er en datasø egentligt for en størrelse? Datasøen er en platform, hvor der lagres råt data fra forskellige kilder. I modsætning til et data warehouse, hvor man integrerer og sikrer, at al data passer sammen, kan data i en datasø være kan i forskellig ”stand”, fra meget rå til helt færdigpudsede. I FED-projektets datasø flyder der pt. data fra living labs, dvs. reelle forbrugsoplysninger fra forsøg på blandt andet Aarhus Havn, boligforeninger i Aalborg, skoler i Høje-Taastrup og en række poolsommerhuse i Blåvand.
Populært sagt gemmer vi data, som det er, uanset om det er i eksempelvis euro eller kroner. Når data så skal bruges, bliver der lavet den nødvendige rensning og integration, så det hele f.eks. er i kroner. Hele ideen er, at vi
ikke smider data væk, da det kan være, at man får brug for det senere. Derfor har vi også lavet forskellige zoner, der beskriver, hvordan vi arbejder og renser data, så det senere kan blive delt med andre. Så man kan sige, at det både er et opsamlings- og rensningsanlæg og en fiskesø, siger lektor Christian Thomsen, der sammen med Torben Bach Pedersen og Hamdi Ben Hamadou har udviklet af datasøen.
Det er Center Denmark, et non-profit selskab, der i dag både ejer data og driver datasøen. Den overordnede målsætning er, at eksterne partnere på sigt får mulighed for at købe anonymiserede, aggregerede datasæt.
Som det er nu, er det forskere og partnere i projektet, der kan få adgang til datasøen, men på sigt skal det åbnes for eksterne. Vi har en stor udfordring med GDPR, for vi kan selvfølgelig ikke dele oplysninger om den enkelte husstands forbrug. Så vi skal finde det rigtige snit, og det har vi heldigvis både teknikere og jurister, der arbejder med. Det er ikke en eksakt videnskab, siger Christian Thomsen.
Den store vision er, at alle sektorer i den grønne omstilling skal inddrages i arbejdet med datasøen – heriblandt også transport- og landbrugssektoren.
Selvom projektet i førsteomgang har fokus på el og elnettet, er planen, at bådevarme- og gasnettet skal integreres på sigt. Faktisk er der
allerede varmadata i søen fra både Aalborg Forsyning og
Fredericia Fjernvarme. I sidste ende håber forskerne at bidrage til et mere grøntenergisystem, som også er billigere end det, vi har i dag, siger Torben BachPedersen.
Kilde: Aalborg Universitet
