
Vi blev mindre selvforsynende i 2018, viser Energistatistik 2018, som Energistyrelsen har offentliggjort. Mens energiforbruget kun gik op med o,4 procent, faldt den samlede produktion af energi med 11 procent som resultat af den faldende produktion af olie og gas fra Nordsøen.
Dermed faldt vores selvforsyningsgrad til 75 procent. Ser man alene på forholdet mellem forbrug og produktion af olie, er Danmark nu nettoimportør med en selvforsyningsgrad på 85 procent i 2018.
Det samlede faktiske forbrug af vedvarende energi steg med 0,4 procent fra 2017 til 2018. Det er en afmatning i forhold til de stigninger, vi har set de seneste år, der primært skyldes ringere vindforhold i 2018, som indebar et fald på 6 procent i forbruget af vindkraft. Faldet opvejes af en stigning i forbruget af træbrændsler, især flis og i biogas.
Trods den lille stigning i det samlede danske forbrug, er vi faktisk ganske gode til at spare på energien. Sammenlignes 2018 med 1990, brugte vi 4,6 procent mindre strøm sidste år end i 1990.
Kilde: Energistyrelsen