Salgschef for bygningsinstallation og bygningsautomatik

Stillingsbeskrivelse:

Hos WAGO Denmark A/S bliver du en del af en stærk, sammentømret og decentral organisation, hvor åbenhed, tillid og inspiration er omdrejningspunktet. Her får du gode muligheder for at påvirke din egen arbejdsdag med fokus på din personlige udvikling. Som Salgschef får du derfor et meget stort ansvar for egne kunder samt hele dit salgsteams kunder. Du medvirker i den grad til at gøre WAGO til kundens foretrukne leverandør og samarbejdspartner inden for bygningsinstallation og bygningsautomatik.

Du vil med reference til General Manager for Danmark være budget og personaleansvarlig og være ansvarlig for salgsstrategien.

Jobbet som Salgschef indebærer direkte operationelt ledelsesansvar for 6 eksterne og interne sælgere som du positivt skal påvirke og coache udover du også er ansvarlig for egen kundeportefølje herunder grossisterne inkl. årsaftaler. Salgskanalerne er direkte salg, OEM salg og grossistsalg.

Som en naturlig del af lederstillingen følger du op på dine medarbejdere, dine og jeres kunder, de forskellige målsætninger og budgetter. Du skal ikke mindst tænke fremadrettet og turde gå forrest for at fastholde kunder, ligesom du med dit netværk og gode kontakter kan etablere nye kunder til WAGO’s portefølje. Alt dette udfordrer dine evner til både salget og salgsledelse. Igen for at skabe tætte relationer til medarbejdere som kunder og hele tiden have fokus på nye veje og salgsmuligheder.

Egenskaber:

  • Du udviser energi, har en positiv udstråling og er selvmotiverende samt resultatorienteret.
  • Du er som person selvstændig og har tilmed gode samarbejdsevner, der gør dig i stand til at være en god Salgschef og bygge stærke relationer til kunderne.
  • Du har en god forretningsforståelse, er forhandlingsstærk og beslutningsdygtig. Du har endvidere en struktureret og systematisk tilgang til opgaverne.
  • Du er faglig dygtig, er fleksibel, har gode sociale egenskaber, besidder en god humor og har let til smil.
  • Du har et stærkt og veletableret netværk blandt de forskellige segmenter i byggeriet i hele Danmark og forstår at udnytte dette kommercielt.
  • Du er drevet af salg og rådgivning, du er proaktiv, hvilket uden problemer gør dig i stand til at besøge nye kunder, men også bygge videre på eksisterende relationer til WAGO og udnytte disse synergier, der kan skabe et solidt fundament i det danske marked.
  • Du er omstillingsparat og ser muligheder, hvor andre måske ser begrænsninger.

Uddannelse:

Du har en relevant el-teknisk uddannelse som elektriker, el-installatør eller tilsvarende  kompetence opnået på anden vis.

Erhvervserfaring:

Du har flere års ekstern salgserfaring samt dokumenteret salgsledelseserfaring indenfor bygningsinstallation og bygningsautomatik. Du har erfaring med et eller flere CRM systemer. Det er en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med grossistsalg, men intet krav.

Sprogkundskaber:

Fortrolig med dansk og engelsk i skrift og tale.

IT kundskaber:

Rutineret bruger og godt kendskab til MS Office samt forskellige rapporteringsværktøjer herunder CRM.

Løn:

Attraktive løn- og ansættelsesforhold indeholdende bl.a. firmabil, bonus, pension og sundhedssikring.

Du tilbydes:

  • Et job, hvor du kommer til at arbejde med spændende og varierende salgs- og ledelsesopgaver i relation til de forskellige kunder og segmenter og ikke mindst dit salgsteam.
  • En stilling med en bred kontaktflade og hvor samarbejdet både eksternt såvel som internt vægtes højt.
  • Gode muligheder for at præge eget salg, men ikke mindst teamets salg og de overordnede målsætninger, da du er ansvarlig for en stor andel af virksomhedens samlede salg.
  • En uformel organisation med stor frihed under ansvar.

Virksomhedsbeskrivelse:

WAGO er markedsførende inden for skrueløs forbindelsesteknik baseret på fjederteknologi og er blandt de førende udbydere af forbindelsesmateriel og automationssystemer.

WAGO Denmark har eksisteret siden 2002, har hovedkontor i Værløse og beskæftiger 18 medarbejdere, herunder produktspecialister, interne og eksterne projekt- og salgsingeniører samt marketing- og salgskoordinatorer. Alle servicefunktioner, såsom bogholderi, lager/logistik og it, varetages af vores moderselskab i Minden i Tyskland.

WAGO er repræsenteret i alle dele af den industrialiserede verden og beskæftiger omkring 8.500 medarbejdere fordelt på salgsselskaber, herunder Danmark, og produktionssteder globalt.

Vores brede produktsortiment strækker sig over rækkeklemmer, stikforbindelser, printklemmer, elektronikmoduler og I/O-bussystemer, der hver især giver kunderne inden for industriautomation og bygningsinstallation store fordele.

Du kan finde yderligere information om WAGO på hjemmesiden – http://www.wago.dk

Ansøgning

Hvis  du er interesseret i at søge stillingen, skal det gøre via Gade Search & Selection på http://www.gade.com og job id 1702-JC. Alternativt kan ansøgning sendes via mail til job@gade.com