Edge computing øger effektiviteten og it-sikkerheden på svenske skoler

Skolecase i Sverige øger oppetid og it-sikkerheden

Sverige er langt fremme på digitaliseringen af skoler og institutioner. De fleste svenske undervisningsinstitutioner har fibernet og internetadgang for alle, og lærerne benytter sig i vid udstrækning af webbaserede undervisningsværktøjer, ligesom bærbare computere og iPads er integreret i undervisningen. Det er også tilfældet for mange skoler i Danmark, og som undervisningen er struktureret i dag, kan skolesystemet ikke fungere uden effektiv brug af it og i særdeleshed hurtigt internet. Nedetid afbryder og forstyrrer undervisningen såvel som lærernes arbejde, hvilket kan have konsekvenser for børnenes indlæring og resultater.

Derfor har SISAB (Skolfastigheter i Stockholm AB), der ejer og driver skoler og børnehaver i det svenske hovedstadsområde, moderniseret skolesystemets it-setup og opprioriteret brugen af edge computing i samarbejde med Schneider Electric. Formålet er at skabe digitale rammer, der sikrer et højt læringsniveau og en endnu bedre uddannelse for de omkring 200.000 børn og unge i Stockholm og omegn.

Resultatet er en markant øget oppetid og besparelser på lang række vedligeholdsopgaver, som tidligere var normalen, men som i dag er 100 procent overflødiggjort. Ganske enkelt fordi elever og lærere har adgang til den information, de har brug for, når de har brug for den.

Udfordringen: Mange nedbrud og unødvendigt tidsspild

Tidligere gjorde skolerne i Stockholm brug af forældede strømforsyninger i form af UPS-anlæg, som blandt andet betød, at serviceteknikere blev sendt ud til en lang række fejl og alarmer på grund af generelt dårligt fungerende batterier til strømforsyningen. Det betød også, at selvsamme serviceteknikere brugte meget tid på transport mellem de forskellige skoler, fordi der mere eller mindre konstant var bud efter dem. De i alt 120 it-afdelinger på skolernes område bestod generelt af utidssvarende udstyr af mange forskellige fabrikater.

Behovet: Øget sikkerhed og oppetid

SISAB ønskede for det første at forbedre oppetiden for at sikre en høj kvalitet af den digitale undervisning. Samtidig var der et ønske om at kunne styre de enkelte strømudtag eksternt for at undgå at bruge kontinuerlig tid og omkostninger på at sende teknikere ud til manuel genstart af switche, som typisk tager under fem minutter. Endeligt var det også nødvendigt, at de kritiske data blev sikret rent fysisk i aflåste rum, som kun få havde adgang til.

Løsningen: Større effektivitet og kvalitet af den digitale undervisning

Svaret fra Schneider Electric blev en løsning bestående af Smart Lithium Ion UPS-nødstrømsanlæg, NetShelter SX rackskabe og Smart Rack PDU’er til alle 120 IT-afdelinger. Det har resulteret i en række øjeblikkelige og markante effektiviseringer.

(…) 

Læs resten af skolecasen på vores hjemmeside her