Alsidig og hurtig løsning til opmærkning på stedet (Casestudy)

Udfordringen: Hurtigt eftersyn af elnetværket

Strømmen skal flyde. En af de største udfordringer, operatører af eltransmissionssystemer står over for, er at sørge for strøm til virksomheder og private døgnet rundt. Strømafbrydelser skal forebygges, og hvis de opstår, skal strømforsyningen genoprettes hurtigt, hvis der opstår beskadigelse af eller fejl på et kabel eller rør.

Tydeligt opmærkede elskabe og kabler fremskynder en hurtig og effektiv udbedring af tidsfølsomme komponenter både dag og nat. Derfor havde vores kunde brug for en hurtig og fleksibel løsning til udskrivning af labels. De havde især brug for pålidelige labels, som sidder godt fast og forbliver læsbare.

Løsningen: Udskriv og påsæt labels på strømkabler på stedet

Brady foreslog BMP41-labelprinter, B-342-ledningsmærker, B-427-selvlaminerende vinyllabels og B-595 gule vinyllabels til indendørs og udendørs brug. Vores kunde bestemte sig også for BMP71-labelprinter til at udskrive labels i større størrelser og forskårne ledningsmærker på kontoret.

BMP41-labelprinter er en brugervenlig, robust og bærbar udskrivningsløsning, som kan producere både udstansede og kontinuerlige labels på op til 25 mm i bredden på stedet. Printeren genkender automatisk labelkassetter og kalibreres automatisk, når en kassette med labels eller ledningsmærker isættes. Det gør BMP41-labelprinter til en alsidig og hurtig løsning til opmærkning på stedet.
B-342-ledningsmærker opfylder kravene i SAE AS23053/5 (Klasse 1) til isoleringsopmærkning og

SAE AS-81531 til opmærkning af elektriske isoleringsmaterialer. Ledningsmærket bliver siddende uendeligt og giver god læsbarhed af trykket. Ledningsmærkerne er meget pålidelige, og man kan have tillid til dem under hurtige indgreb. De fås til en række forskellige kabeldiametre, inklusive 6, 12 og 18 mm. Operatøren af eltransmissionssystemet bruger B-342-kassetter til ledningsmærker i sort på gul baggrund til BMP41-labelprinteren for at maksimere hurtig læsbarhed.
B-427 selvlaminerende vinyllabels er også ideelle til opmærkning af ledninger og kabler. De giver klarhed, er lette at tilpasse til kablets form, og de kan modstå vand og olie. Vores kunde bruger B-427-kassetter til ledningsmærker i sort på gul baggrund til BMP41-labelprinteren til at opmærke kabler, der allerede er monterede.
Operatøren af eltransmissionssystemet udskriver også gule B-595-vinyllabels med BMP41-labelprinteren, og i større formater med BMP71-labelprinteren til at opmærke elskabe udvendigt. B-595 er en robust label til generel opmærkning med god udendørs modstandskraft. Med disse labels kan teknikere på stedet hurtigt identificere de elskabe, som skal serviceres.
Resultatet: Hurtig identifikation af elskabe og kalber
Når der opstår strømafbrydelse, er operatøren godt forberedt, så de kan genoprette strømforsyningen hurtigt. Pålidelige labels gør det muligt for teknikere på stedet at udføre arbejdet hurtigt, fordi de nemt kan identificere det elskab eller kabel, som skal serviceres. Når et kabel eller en komponent udskiftes, kan teknikerne umiddelbart påsætte en ny label med BMP41-labelprinteren, så hele netværket er opmærket og klar til effektive opgraderinger eller vedligeholdelse.
Brady A/B