
Polestar tager det første skridt mod at tilbyde tovejsopladning til kunderne. I samarbejde med hjemmeenergivirksomheden dcbel lancerer Polestar en løsning med ‘vehicle-2-home’, beskyttelse ved strømafbrydelser og smart opladning til Polestar 3 kunder.
Danske Polestar 3-ejere kan dog endnu ikke gøre brug af systemet. Det er starter i USA – nærmere bestemt Californien.
Teknologien bag tovejsopladning gør det muligt for elbiler både at modtage og afgive strøm fra batteriet og sende energi videre til brugerens hjem eller tilbage til elnettet. Det betyder, at bilen kan hjælpe med at sænke energiforbrugets omkostninger, fungere som backup for hjemmet, aflaste det lokale elnet og øge brugen af vedvarende energi1.
Denne første løsning til tovejsopladning bruger jævnstrøm og gør ‘vehicle-2-home’-funktionaliteten mulig for Polestar 3 kunder baseret på bilens 400 Volt elektriske arkitektur.
Tilbuddet er som sagt målrettet beboere i Californien, som kan udnytte statens lokale incitamenter, og omfatter dcbels hjemmeenergisystem Ara.
Løsningen gør det muligt for kunderne at reducere deres ladeomkostninger med op til 1.300 USD om året og bruge bilen som energi-backup ved strømafbrydelser i op til 10 dage.
Polestar fortsætter udviklingen af tovejsopladning og forventer at udvide tilbuddet fremover.
I Tyskland, med flere europæiske markeder på vej, har Polestar lanceret en tovejs-kompatibel AC hjemmelader i samarbejde med Zaptec, Zaptec Go2. Laderen er kompatibel med Polestar 3, og giver mulighed for tovejsopladning når funktionen bliver tilgængelig i bilen.
Kilde: Polestar

