I de kommende år kommer der en stadig større strøm af elbiler, men bilkøberne vil stadig have mulighed for at vælge den gode gamle fossile variant – endnu da.
For en ting er at Tesla kun producerer elbiler. Jaguar, der er ejet af indiske Tata vil gøre det samme. Det er trods alt små spillere i hele bilindustrien.
Men nu er giganterne ved at rykke. Ikke lige i morgen, men trods alt inden for en nogenlunde overskuelig fremtid.
Ford kaster 6 mia. kr. i deres fabrik i Køln, og påpeger, at alle europæiske personbiler vil være eldrevne i 2030.
Amerikanske General Motors, der ligesom Ford hører til i den tunge klasse af bilproducenter, har et lidt længere blik, men til gengæld et mere omfattende skifte. Her er året 2035, hvor de ikke længere vil sælge benzin- og dieselbiler.
Man kan sige, at det er lidt som at tage en beslutning om, at det skal regne af og til, for i 2035 vil markedet for mega-store picktrucks eller modeller fra luksusmærket Cadillac nok være til at overse, hvis de ikke har el som drivmiddel.
Spørgsmålet er nemlig, om ikke tiden løber væsentligt hurtigere, således at man reelt lukker ned for produktionen inden da.