Wiha har lanceret en bidetang, BiCut, med såkaldt dobbelt udveksling, der giver 200 procent ekstra kraftoverførsel. Skiftet mellem den almindelige tilstand og den ekstra kraftfulde, klares med et tryk på powerknappen. Og endnu et tryk frigiver den dobbelte udveksling.
Tangen er især smart i de tilfælde, hvor mange i dag må skifte mellem en bidetang af normal kaliber og en boltsaks – f.eks. ved tilpasning af gitterbakker. Frem for at skulle skifte mellem to tænger, kan man nu nøjes med at have blot ét værktøj på sig. Udover dobbelt udveksling har BiCut forstærkede kæber med C70 stål med en hårdhed på 64HR.
Nyheden fås i tre forskellige varianter, BiCut L-AUS til arbejde under spænding, BiCut Professional med ergonomisk greb og BiCut Classic i letvægt udgave.