Fra den 14. september 2026 ændres rammerne for solcelleanlæg på kommunale og regionale bygninger. Flere af de administrative og økonomiske barrierer, der indtil nu har kompliceret etablering og drift af solceller på offentlige bygninger, fjernes.
En af de væsentligste ændringer er, at kommuner og regioner ikke længere skal udskille solcellaktiviteten i et særskilt selskab. Samtidig fjernes den hidtidige modregning af elafgiftsbesparelsen, og det bliver muligt at sælge overskydende egenproduceret strøm.
Det gør det relevant for kommuner og regioner at se på deres bygningsportefølje med nye øjne.
Hvilke bygninger har det største solcellepotentiale?
Kommuner og regioner råder typisk over mange forskellige bygninger, eksempelvis skoler, idrætshaller, rådhuse, plejehjem, driftsbygninger og kulturinstitutioner.
Store tagflader er dog ikke i sig selv ensbetydende med en god business case. Det enkelte projekt bør blandt andet vurderes ud fra tagets størrelse, orientering og tilstand, bygningens elforbrug og forbrugsmønster, de eksisterende elinstallationer og mulighederne for at udnytte den producerede strøm.
Det kan derfor være relevant at begynde med en kortlægning af bygningsporteføljen og prioritere de ejendomme, hvor de tekniske og økonomiske forudsætninger er bedst.
Batterier kan tænkes ind fra starten
Lovændringen er også interessant i forhold til energilagring. De nye regler omfatter batterianlæg, der er funktionelt knyttet til solcelleanlægget og etableret med henblik på at optimere egenforbruget. Det giver mulighed for allerede i projekteringsfasen at vurdere solceller og batterilagring som én samlet energiløsning.
Et batteri kan lagre og gemme en del af solcelleproduktionen til tidspunkter, hvor bygningens forbrug er højere end produktionen. Reglerne åbner desuden for andre anvendelser af batteriet, blandt andet elhandel og levering af systemydelser.
Fra potentiale til anlæg i drift
Solarpark har gennem mange år arbejdet med solcelleanlæg for offentlige kunder og har erfaring med både etablering samt efterfølgende service og vedligeholdelse af kommunale anlæg.
Blandt projekterne er solcelleanlæg på Tovshøjskolens idrætshal og svømmehal for Aarhus Kommune samt en specialdesignet solcellecarport ved Fredensborg Rådhus.
Erfaringen er, at vejen til et velfungerende anlæg starter før selve installationen. Bygningerne skal screenes og prioriteres, projektgrundlaget skal udarbejdes, og anlægget skal projekteres i forhold til både bygningen og det faktiske energiforbrug. Efter idriftsættelsen er overvågning, service og vedligeholdelse afgørende for, at anlægget fortsat leverer som forventet.
Med de nye regler bliver nogle af de hidtidige barrierer fjernet. Det er derfor naturligt for kommuner og regioner at genbesøge projekter, der tidligere har været vanskelige at realisere og undersøge, hvor solceller og eventuel batterilagring giver bedst mening.
Solarpark har samlet et overblik over de nye regler, relevante bygningstyper, batterilagring og processen fra kortlægning til drift. Læs mere på vores side om solceller til kommuner og regioner.
