Wexøe og Garant Udlejning indgår i nyt samarbejde

wexøe klauke garant

Wexøe er blevet materielejer i det såkaldte Nethire Community, som er en udlejningsplatform, hvor kunder kan leje udstyr og materiel inden for byggebranchen. Nethires søsterselskab Garant Udlejning kommer, som forvalter til at stå for den daglige udlejning gennem Nethire Community som tæller mere end 100 udlejningsforretninger på landsplan. Wexøes produkter bliver dermed eksponeret for mere end 25.000 brugere på landsplan.

  • Wexøe har gennem flere år udlejet værktøj, men manglede en platform til håndtering af denne professionelle service. Det mener vi, at Garant kan tilbyde på grund af deres mange års erfaring og kendskabet til de behov i markedet, som vi også ser, fortæller divisions- og marketingchef i Wexøe Peter Harrig Nielsen.

Tankegangen for Wexøe i at sætte yderligere fokus på udlejningsmarkedet er, at det skal være med til at nedbringe virksomheders og kunders indkøb af værktøj, som måske ikke er nødvendigt. Ganske enkelt at få værktøj og udstyr gennem udlejning til at køre længere på literen for på den måde at nedbringe overproduktionen af værktøj ud fra en deleøkonomisk tankegang.

Læs pressemeddelelsen her

Lej dit Klauke Presseværktøj her