Stillingsopslag: MTO electric a/s søger intern sælger til el-komponenter (Vejle N)

Intern sælger til el-komponenter hos MTO electric a/s i Vejle N

Jobbet:

Vi søger en intern sælger, der er god til kundekontakt, har en relevant teknisk baggrund og motiveres af at lave et godt salg. Du vil blive en del af et stærkt og dynamisk salgsteam og have stor indflydelse på din hverdag. Hos MTO electric er dagene aldrig ens. Vi har mange forskellige kunder, både store og små og med individuelle behov fra gang til gang. Det kan være alt fra hastesager og dagligt ordre-flow til større projekter med levering ud i fremtiden. Det er med til at gøre MTO en spændende arbejdsplads og give dig en alsidig hverdag.

Opgaver:

  • Salgsarbejde
  • Udformning og fremsendelse af tilbud, ordrer mm.
  • Support og vejledning via telefon og mail
  • Et godt samarbejde med vores dygtige eksterne sælgere

Din profil:

  • Du har erfaring med salg og kundebetjening indenfor el-branchen
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Du er engageret og har lyst til et aktivt job med mange bolde i luften
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Et godt kendskab til og interesse for IT er vigtigt

Vi tilbyder:

  • En attraktiv madordning, personaleforening, sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Job i en attraktiv og dynamisk virksomhed med fokus på “We care for you”
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og en uhøjtidelig atmosfære
  • En grundig oplæring samt introduktion til virksomheden og produktprogrammet

Om MTO electric a/s:

MTO electric a/s er en B2B-handelsvirksomhed i Vejle N, der forhandler kvalitetsprodukter fra mere end 50 europæiske producenter til kunder indenfor el-branchen og den danske industri. Vi er en kompetent virksomhed, som vægter fleksibilitet og kundeservice højt. Læs mere om MTO her >>

Ansøgning:

Kunne du tænke dig at høre mere? Så kontakt vores interne salgsleder Zineb Svendsen på zs@mto-electric.dk eller tlf. 60 54 80 03 for en uforpligtende snak om stillingen.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. november 2021 til zs@mto-electric.dk. Tiltrædelse pr. 1. januar 2022.

Vi henviser til vores persondatapolitik på http://www.mto-electric.dk.