MTO i luften med ny e-shop, nyt ERP-system og PIM-system

Ny e-shop specialudviklet til B2B-handel, markedets bedste PIM-system og nyt stærkt ERP-system går i luften den 2. maj 2022 og er resultatet af 1,5 års intenst arbejde.

Den 2. maj gik MTO electric a/s i luften med 3 nye IT-systemer: nyt ERP-system, PIM-system og e-shop. Derudover har vi gennemført en generel optimering af vores IT-infrastruktur, implementering af håndscannere på lageret samt introduceret en række 3. parts produkter.

Vi har valgt at basere den interne rygrad på et Microsoft fundament bestående af Office 365 og ERP-systemet Dynamics Business Central.

– Det er et stort spring fremad for MTO at gå over på en helt ny IT-platform i skyen og en komplet integration mellem BC med ETIM-data via Perfion og SANA e-shop. Det er vores mål og ønske, at kunderne får en god kundeoplevelse og forbedret produktdatastruktur, siger direktør Mads A. Velbæk, direktør.

Ny forbedret e-shop med nye funktioner 
Vi er glade for at kunne præsentere en ny hjemmeside med integreret e-shop, hvor al samhandel, priser, tilbud, rabatter mm. kan tilgås af dig som kunde.
Vores nye e-shop er lavet i SANA e-commerce systemet, som er specialudviklet til B2B-handel og giver vores kunder en række nye muligheder:

  • bedre oversigt over ordrer og øvrige salgsdokumenter
  • nemmere produktsøgning
  • produktsammenligning
  • flere søgefiltreringsmuligheder så du nemt finder det rigtige produkt
  • superbruger-rolle, der kan oprette og fjerne shopkonti til medarbejdere
  • opsætning af regler for shopkonti (visning af priser, godkendelse osv.)

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores e-shop og vil løbende tilføje flere nye, spændende funktioner.

Markedets bedste PIM-løsning med ETIM-data 
For at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel efter produktinformation har vi desuden valgt at implementere et Product Information Management system (PIM), som er integreret i såvel Business Central, Office 365 og i vores nye B2B e-handelsløsning.
Vores PIM-system benytter ETIM-produktdata fra vores leverandører. Derved sikrer vi, at vores data er så opdaterede og fyldestgørende som muligt. Vi kan endvidere levere produktdata i forskellige formater til vores kunders webshops og ERP-systemer.

På sigt vil vi desuden introducere data sheets og kataloger, som dannes i realtid – altså når du som kunde efterspørger disse.

Vi har valgt en PIM-løsning fra Perfion, som er den førende PIM-udbyder på markedet.

Vores digitale transformation har været i gang i mere end halvandet år og er foregået i et samarbejde mellem MTO og vores samarbejdspartnere Systemcenter, Perfion, Balance a/s og BusinessBuddy.

 Den nye MTO e-shop kan findes på shop.mto-electric.dk.

Oprettelse til e-shop // Opret ny kunde