Rækkeklemmer med Push-X teknologi til fortrådning fra 0,34 mm2 uden tylle
Push-X produktprogrammet vokser: med de nye XT 1,5 rækkeklemmer udvider Phoenix Contact serien til at omfatte varianter til ledertværsnit fra 0,34 til 2,5 mm² uden tylle.
Tidligere kunne Push-X klemmerne fås med et nominelt ledertværsnit på 2,5 mm2, som kunne bruges til at forbinde ledere fra 0,5 til 4 mm2 uden tylle.
Den nye XT 1,5 serie omfatter gennemførings-, flerleder-, dobbeltetage-, PE- og PV-rækkeklemmer. XT 1,5 klemmerne har også alle fordelene ved Push-X teknologi – værktøjsfri fortrådning af stive og fleksible ledere, selv uden tyller og en forspændt kontaktfjeder til enkel tilslutning. Den orangefarvede aktuator-tast gør det nemt at løsne og forspænde fjederen. Yderligere sikkerhed fås med den tydelige identifikation af lederforbindelsen med det tvangsførte aktuator-element og den hørbare kliklyd, når fjederen slippes. Det betyder, at klemmen er godkendt til montering med afisolerede ledere uden brug af tylle. Med en nominel strøm på 17,5 A og en nominel spænding på 500 V, er XT 1,5 klemmerne ideelle til manuel og automatisk fortrådning.


