Prysmian Group Denmark A/S

Prysmian vinder nyt HV nøgleprojekt i USA

Forbindelse mellem Deer Island og Massachusetts

Prysmian Group er blevet tildelt en ny kontrakt af Caldwell Marine International LLC, en amerikansk entreprenør, der har specialiseret sig i installation af søkabler til elforsyningen.

“Kontrakten udgør en strategisk mulighed for os, i forbindelse med overtagelsen af ​​General Cable, for at konsolidere vores tilstedeværelse på det amerikanske inter-connection marked”, udtalte Hakan Ozmen, EVP Projects hos Prysmian Group.

Prysmian USA vil være nøgleansvarlig for design, fremstilling, levering og test af det 6 kilometer 3×630 mm² 115kV PEX isoleret søkabelsystem og -tilbehør til forbindelse mellem Deer Island og Massachusetts (USA).

Gruppen vil også være projektansvarlig for jordkabling, med levering og installation af 8 kilometer 115 kV kabler og tilbehør. Alle søkablerne vil blive produceret på koncernens fabrik i Arco Felice (Italien), mens jordkablerne vil blive fremstillet lokalt i Abbeville (South Carolina, USA). Færdiglevering af projektet er planlagt til begyndelsen af ​​2019.

“Kontrakten bekræfter koncernens historiske dominans på det amerikanske marked, både hvad angår HV jord- og søkabler. Med en imponerende rekord i at levere komplette kabelløsninger til det amerikanske marked, er Prysmian veludrustet til at takle enhver udfordring, der måtte opstå“, konkluderede Ozmen.

Koncernen har over de seneste år foretaget store investeringer i opgradering af aktiver, med henblik på at udvide sortimentet, indføre innovative teknologier, forbedre services og generelt styrke produktions- og installationskapaciteten.

Koncernen har en målsætning om at blive endnu bedre til at opfylde elforsyningens behov og positionere sig som en nøglefærdig partner, i stand til at tilbyde det bredeste udvalg af HV og MV kabelløsninger, både til AC og DC.