Prysmian skal levere offshore services til franske RTE

Prysmian Group er blevet tildelt en kontrakt af den franske elnetoperatør RTE for inspektion, vedligeholdelse og reparation af de undersøiske eksportkabler, der forbinder tre havvindmølleparker ud for den franske kyst i Normandiet.

Vindmølleparkerne ved St. Nazaire, Fécamp og Calvados er blandt de største kommercielle vindmølleparker i Frankrig, derfor er en kontinuerlig og pålidelig drift afgørende for, at Frankrig kan nå deres klimamål og forsyne franske hjem og virksomheder med vedvarende energi.

Vedligeholdelses services fra Prysmian Group skal være med til at reducere forsyningsafbrydelse, som følge af strømafbrydelse på eksportkablerne til vindmølleparkerne. Serviceaftalen løber over 15 år og gælder allerede for Prysmians kabelkontrakt vedrørende St. Nazaire og nu også for de to øvrige parker, så snart de er i drift.

Kontrakten vil helt specifikt dække vedligeholdelse af tre HVAC 220 kV 3-leder søkabler med XLPE-isolering og enkelttrådsarmering til:

  • Fécamp (2×18 km)
  • Calvados (2×16 km)
  • St. Nazaire (2×34 km)

“Denne langsigtede kontrakt vil konsolidere Prysmian Groups samarbejde med RTE og bekræfter koncernens forpligtelse til at hjælpe sine nøglekunder gennem hele kabelsystemernes levetid. Vi er stolte af at bidrage til udviklingen af ​​en så strategisk vigtig infrastruktur.” udtalter Detlev Waimann, Chief Commercial Officer i Prysmian Power Link.

Gruppen udvider konstant sit udvalg af IMR (Inspection, Maintenance and Repair) kundeservices, som omfatter forebyggende vedligeholdelse, opbevaring og reparation af kritiske kabelforbindelser og havvindmølleparker.