Prysmian Group Denmark A/S

Prysmian lancerer 66 kV kabeldesign med 15% besparelse for havvindmølleparker

66kV_det

 

Prysmian Group har opnået kvalifikation af dets 66 kV højspændings intra-array kabelsystem til havvindmøllepark elnet, efter en vellykket typetest i overensstemmelse med Cigré og IEC testprotokoller, under Carbon Trusts Offshore Wind Accelerator (OWA) programmet.

Prysmian har typetestet et 3-leder 66 kV EPR isolerede vådt-kabeldesign med integreret optisk fiber. Løsningen omfatter fabriksproduceret og -testet muffer og endeafslutninger med Click-Fit™ teknologi. Kvalifikationen blev udført i Prysmians laboratorier i England og i Italien.

Den nye kvalifikation er en yderligere milepæl langs vores vej mod udvikling af innovative, bæredygtige og omkostningseffektive kabelløsninger til havvindmølle industrien” udtalte Raul Gil, Operating Officer for Prysmian PowerLink. “Prysmian er både forberedt og fuldt gearet til at understøtte det globale marked for havvindmølleparker, såsom Storbritanniens Runde 3 projektmuligheder“, tilføjede han.

Carbon Trust er et uafhængigt britisk selskab med en mission om at fremskynde overgangen til en bæredygtig, kulstoffattig økonomi.OWAer Carbon Trusts kollaborative RD&D program, som omfatter ni offshore vindmøllepark operatører. OWA støttes af det britiske Department of Energy and Climate Change (DECC) samt den skotske regering, og har til formål at reducere omkostningerne ved offshore vindenergi gennem innovation og udvikling af innovative koncepter til kommercielle løsninger.

Blandt de prioriterede teknologiske udfordringer, har OWA identificeret højere elektrisk spænding, som et område for udvikling, der kunne give væsentlige fordele for udformningen af fremtidige havmølleparker. Ifølge en EWEA rapport kan investorer forvente at reducere deres samlede havvindmøllepark anlægsinvesteringer med op til 15% ved at hæve intra-array spændingsniveau fra standard 33 kV til 66 kV. Omlægningen vil betyde en væsentlig forbedring i livscyklus omkostningerne, der bliver mere og mere attraktiv, i takt med at vindmøller fortsætter med at vokse i størrelse.

For at fremme en hurtigere udvikling af et konkurrencedygtigt 66 kV kabelsystem på markedet, har OWA støttet udvalgte kabelproducenter, herunder Prysmian, med testning og certificering af dets 66 kV kabelsystem.

Jan Matthiesen, Direktør for Innovation hos Carbon Trust kommenterede: “Omlægning til 66 kV intra-array-net giver en fantastisk mulighed for at reducere omkostningerne. Via OWA identificerede vi dog midlertidig, at der var begrænsede investeringer i udviklingen af 66 kV kabler, som kunne være konkurrencedygtige med 33 kV intra-array kabler. Dette er et centralt krav, hvis vi skal flytte til højere driftsspænding. Denne kvalificering beviser effektiviteten af OWA – til at bringe kabelproducenter og offshore vindmøllepark operatører sammen, for at fremskynde udvikling, fremstilling og certificering af vigtige nye kabelløsninger til 66 kV.”

Selv om den kvalificerede kabelteknologi er innovativ, har Prysmian mere end 40 års erfaring med vådt design EPR isolerede kabler på op til 72,5 kV, til en bred vifte af applikationer. Den succesfulde kvalificering af dets 66 kV kabelsystem, vil give vindmølleindustrien den nødvendige løsning, for at høste fordelene ved at hæve intra-array spændingen. Såsom væsentlige reduktioner til de samlede omkostninger, og dermed en bedre konkurrenceevne for offshore vindmøllepark energisystemer.