Prysmian Group Denmark A/S

Prysmian Group indgår rammeaftale med Terna

Prysmian Group er, som hovedentreprenør i en midlertidig sammenslutning af virksomheder (RTI), blevet tildelt en rammeaftale af den italienske transmissionssystemoperatør Terna Rete Italia, om levering, installation og nødreparation på 220 kV kabler til opgradering af det nationale elnet.

Entreprisen inkluderer også virksomheder som CEBAT S.r.l. og Elettrovit Srl, der skal udføre bygge- og anlægsarbejdet. Det samlede nøglefærdige projektet er værd cirka 50 mio. euro og vil strække sig over tre år med mulighed for udvidelse.

Som en del af et solidt og langsigtet samarbejde med Terna installerer Prysmian Group tillige HVDC-forbindelsen mellem Frankrig og Italien samt en nye undersøisk kabelforbindelse mellem øen Capri og byen Sorrento.