Signify Denmark A/S

Philips Lighting lancerer SceneSwitch LED – En unik serie af LED-lyskilder der kan dæmpes og skifte farvetemperatur, uden brug af dæmper.

Picture1

Philips Lighting lancerer SceneSwitch LED – En unik serie af LED-lyskilder der kan dæmpes og skifte farvetemperatur, uden brug af dæmper. Med Philips SceneSwitch LED får du nu mulighed for at indstille og dæmpe dit lys, helt uden brug af en lysdæmper. Du kan indstille lyset i tre forskellige lysniveauer og farvetempererer, blot ved brug af den eksisterende tænd/sluk kontakt, uden modificering af den eksisterende installation. Hver gang lyset tændes og slukkes på kontakten dæmpes lyset og farvetemperaturen sænkes. Fra 100% og 2700 kelvin, til 40% og 2500 kelvin og til 10% og 2200 kelvin. Med Philips SceneSwitch LED kan du dermed nemt og hurtigt indstille lyset alt efter dit behov. Uanset om du har behov for et kraftigt hvidt lys, når du skal fokusere og se alle detaljer, eller hvis du vil have et hyggeligt varmt lys, når du skal se TV og bare slappe af. SceneSwitch LED har en indbygget hukommelseschip. Det betyder, at lyskilden efter seks sekunder automatisk vil huske den senest brugte lysindstilling, og starte denne næste gang lyskilden tændes.

Du får naturligvis også gavn af alle de gode egenskaber ved LED-teknologien. Det betyder at SceneSwitch LED har op til 15.000 timers levetid og et lavt energiforbrug på kun 8 watt ved et lysniveau på 100 %.

SceneSwitch LED er allerede tilgængelig i som standardpære med E27 fatning, og bliver senere på året tilgængelig både som kertepære med E14 fatning og som spot med GU10 fatning.

På videoen nedenfor kan du se hvordan SceneSwitch LED virker.

Læs mere om Philips SceneSwitch på http://www.philips.com/sceneswitch