Partnerskab styrker innovationen og skaber værdi for alle parter

 ELTECHNO leverer styringer og el-tavler til vand og industriel ventilation. Som Schneider Alliance Partner er der adgang til en række fordele, der kommer kunderne til gode.

 

ELTECHNO leverer styringer og el-tavler til vand, spildevand og industriel ventilation. Som Alliance Partner med Schneider Electric har virksomheden adgang til en række fordele, der i sidste ende kommer kunderne til gode.
Et partnerskab er først et rigtigt partnerskab, når alle parter reelt får noget ekstra ud af samarbejdet. Det er i høj grad tilfældet med ELTECHNO, som siden 2019 har været registreret System Integrator Alliance Partner i Schneider Electrics partnerprogram.

ELTECHNO er etableret i 2010 og har hjemme i Aabybro i det nordjyske. Virksomheden har fem medarbejdere, og i spidsen for ELTECHNO står Morten Krogsgaard Nielsen, som har mere end 20 års erfaring med styringer og automatik.

“Vores primære fokus er styringer og løsninger til vandværker, spildevandsanlæg og industriel ventilation. Desuden bygger vi el- og styretavler til kunder, som i forvejen har et mere eller mindre færdigt design, men har brug for kompetencer når det gælder tavledelen,” fortæller Morten Krogsgaard Nielsen.

I konstant udvikling

ELTECHNO har været i konstant udvikling siden etableringen, ikke mindst takket været Morten Krogsgaard Nielsens ufravigelige fokus på at skabe innovative løsninger, som er bygget på et dybt og indgående kendskab til de produkter, virksomheden bruger i sine løsninger.

Det er i høj grad produkter fra Schneider Electrics omfattende sortiment som fx frekvensomformere, PLC’er, motorstartere, maksimalafbrydere, relæer og meget mere.

At ELTECHNO er System Integrator Alliance Partner med Schneider Electric er resultatet af et tæt, gensidigt samarbejde, som har udviklet sig støt gennem årene.

“Selv da vi var en nystartet virksomhed, blev vi taget alvorligt af Schneider Electric. Jeg oplevede, at Schneider Electric virkelig “ville os,” så det er helt naturligt, at vi blev en del af partnerprogrammet og dermed formaliserede vores tætte samarbejde,” siger Morten Krogsgaard Nielsen.

Milevidt foran

Schneider Electrics System Integrator Alliance-program giver partnere en lang række fordele, blandt andet

  • Skræddersyet teknisk support
  • Tidlig adgang til nye produkter og software
  • Løbende undervisning og træning
  • Dedikeret kontaktperson

 

Det er fordele, Morten Krogsgaard Nielsen genkender:

“Et af de steder, hvor Schneider Electric i mine øjne er milevidt foran, er på supportdelen. Vi får al den hjælp og sparring, vi har brug for i vores projekter til alt det, som ligger udenom og ind i mellem selve produkterne,” siger han og tilføjer:

“At vi som partner får nogle skarpe priser på produkterne, betyder selvfølgelig også meget. Det er med til at gøre, at vi kan holde os konkurrencedygtige.”

 

Et skoleeksempel

Også hos Schneider Electric er der stor tilfredshed med partnerskabet. Henrik Christiansen, som er Account Manager, Industry OEM, siger:

“Morten og hans medarbejdere i ELTECHNO er kendt for altid at gå det ekstra stykke vej, der skal til for at gøre deres kunder 100 procent tilfredse. Desuden investerer de meget tid i at opnå dybt produktkendskab og holde sig konstant opdaterede, så de er på forkant med teknologier og nye muligheder.

“Det betyder, at de leverer nogle virkelig innovative løsninger, og det er værdier, som passer rigtigt godt sammen med Schneider Electrics værdier,” siger Henrik Christiansen og tilføjer:

“Vores partnerskab med ELTECHNO er et skoleeksempel på, hvad vi gerne vil med partnerprogrammet. Nemlig at skabe merværdi for alle parter, det vil sige vores kunder, deres kunder og Schneider Electric”.
Et godt eksempel på ELTECHNOs evne til innovation er e3water, som er et unikt produkt til især mindre vandværker. e3water gør det nemt at digitalisere anlæg med IoT, så nøgleprocesser kan fjernovervåges. Produktet er abonnementsbaseret, og vandværket slipper dermed for store investeringer.

 

Bæredygtighed en sidegevinst

For Morten Krogsgaard Nielsen er Schneider Electrics fokus på bæredygtighed en ekstra sidegevinst. Schneider Electric blev i 2021 kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed, og langt de fleste produkter bærer Schneider Electrics unikke miljømærke, Green Premium.

Mærket garanterer, at produkterne er fremstillet efter de strengeste miljøkrav og sætter det lavest mulige CO2-aftryk i hele levetiden.

“Bæredygtighed er vigtigt, og det er selvfølgelig også noget, vi har fokus på i ELTECHNO. De fleste kunder fokuserer ganske vist stadig mest på funktionalitet og pris, og her er Schneider Electric jo absolut konkurrencedygtige. Så når vi bruger Schneider Electrics produkter, har både vi og vores kunder valgt at handle et ordentligt sted,” siger han.

Lær mere om samarbejdet i videoen her: