Nyt Draka Cat.6 U/UTP D64 klasse Cca – holder hvad det lover

Prysmian Group udvider sin portefølje med Draka UC400 23 Cat.6 U/UTP LSHF D64 Cca netværkskabel. Det nyudviklede kabel opfylder alle kravene til CPR brandklasse Cca (s1a d1 a1) og er testet og godkendt af interne og eksterne laboratorier. Den elektriske ydeevne overholder kategori 6 iht. EN 50173 og EN 50288. Kablet er primært egnet til installation i offentlige bygninger (skoler, hospitaler, lufthavne mv.) og kontorbygninger. Med en kabeldiameter på 5,9 mm indpakket i en Reelex-boks af 305 meter, er kablet let og fleksibelt at arbejde med.

Højeste brandsikkerhed iht. CPR

Forebyggende strukturel brandbeskyttelse er nødvendig for at beskytte liv og lemmer i tilfælde af brand. Kabler skal nødvendigvis også bidrage hertil. CPR (Construction Products Regulation) som er bindende for alle EU-medlemsstater kræver, at fast installerede kabler og ledninger i bygninger siden juli 2017 er CE mærkede. Derudover kræver CPR tredjeparts testning af kabler via et akkrediteret laboratorium iht. røgtæthed, brandbare dråber og syreudvikling for at sikre, at de opfylder kravene iht. standard EN50575.

Downlaod datablad her eller se alle vores øvrige kobber parsnoede netværkskabler på hjemmesiden.

Det nye netværkskabel opfylder fuldt ud alle kriterier for brandklasse Cca s1a d1 a1 med hensyn til røgtæthed (s1a), brandbare dråber (d1) og syreudvikling (a1).

“Vi har investeret betydelige ressourcer i udviklingen af dette kabel. Det skulle være hurtigt og nemt at installere, samtidig med at der opretholdes høje datahastigheder“, siger Zoran Borcic, produktchef Datacom, BU Multimedia Solutions hos Prysmian Group.

Holder hvad det lover

Flere interne og eksterne testlaboratorier har testet kablet i henhold til Cca brandkriterier ved hjælp af adskillige tests. Alle testresultater opfylder fuldt ud kravene til Cca brandklassificering.

“Det nye kabel sætter os et skridt foran konkurrencen. Især da selve udviklingsprocessen også testede mange konkurrerende Cca klassificerede Cat.6 U/UTP kabler via tredjeparts laboratorier, og samtlige opfyldte ikke den CPR-klassifikation angivet på fabrikantens DoP eller Ydeevneerklæring, som det kaldes på dansk.

Dette er meget bekymrende i betragtning af, at Cat.6 U/UTP er et af de mest populære kabelprodukter i Europa. Det er derfor vigtigt at købe kabel fra en anerkendt virksomhed, der holder hvad de lover,” udtaler Zoran Borcic, Product Manager Copper Data hos Prysmian Group.