NYHED: Sirocco HD 576 fiber microduct kabel

Blæsekabel til FTTx og 5G netværk

Prysmian Group udvider sit Sirocco HD sortiment af microduct kabler til at omfatte et 576 fiberkabel. Sirocco HD kabelserien sætter derved endnu en gang verdensrekord for mindste ydre diametre og højeste fibertætheder for et blæsekabel. Det nye kabel indeholder 576 fibre med en ydre diameter på 9,5 mm, hvilket giver en fibertæthed på 8,1 fibre pr. mm2 – til installation i en 12 mm kanal.

Sirocco HD-microduct kabelserie anvender Prysmians BendBright-A2 200 µm single-mode (ITU-T G.657.D, G.657.A2) bøjningsufølsomme fibre og er i overensstemmelse med internationale standarder for optisk og mekanisk ydeevne. De benytter ​​Prysmians PicoTube teknologi, der gør dem op til 20% mindre end vores tidligere microduct kabler. Dette gør det muligt enten at installere flere fibre i overbelastede kanaler eller bruge mindre kanaler til nye installationer – hvilket resulterer i lavere installationsomkostninger og brug af færre råvarer. Dette giver fordele for både de samlede omkostninger ved netværksudrulning samt for miljøaftrykket.

”For at understøtte den eksponentielle vækst i datatransmission og implementering af nye teknologier er det afgørende, at vi øger kapaciteten til optiske netværk. Optiske kabelsystemer skal tilbyde hurtigere, mere pålidelige og omkostningseffektive implementeringsmetoder for at fremtidssikre netværk. Sirocco HD -microduct kabler tilbyder ekstra høj fibertæthed og reduceret diameter, der kan imødekomme nutidens krav om højeste båndbreddekapacitet til kanalinstallationer”, siger Ian Griffiths, Director R&D for Telecom Business hos Prysmian Group.

Sirocco HD produktforbedringer viser koncernens forpligtelse til at reagere på markedets behov og at tilbyde skalerbare løsninger, der er fysisk kompakte og fremtidssikrede.

 

Download Sirocco HD 576 fiber datablad eller vores Sirocco HD brochure.

Find alle vores øvrige microduct kabler på vores hjemmeside her.

For yderligere infromation eller forespørgsler venligst kontakt Sales Director Jan Juul på telefon +45 6039 2669 eller e-mail jan.juul@prysmiangroup.com