Ny spiller på holdet

Hen over sommeren har vi været så heldige at kunne byde velkommen til vores nye kollega Lisbeth Steffensen.

Lisbeth er en fast del af vores produktions- og lagerteam, der sørger for at montere kundespecifikke opgaver, afrulle kabel, pakke forsendelser og meget andet.

Hun kommer med års erfaring fra montage, renrum og inspektion blandt andet indenfor medicinalbranchen, og har derfor øje både for de små detaljer og vigtigheden af rene fibre.

Kommer du forbi vores lager og showroom på Knud Bro Allé i Stenløse, så kom endelig ind og sig hej.

Endnu engang stort velkommen til Lisbeth.