I perioden efter 2016 er antallet af spændingsdyk i det offentlige elnet næsten tredoblet. Og det koster især for virksomheder inden for medicinal- og fødevareindustrien, hvor kritiske udfald i produktionen kan være lig med millioner af kroner i tabt produktion.
For årtier siden var den danske el-produktion overvejende baseret på fossile energikilder som kul, olie og gas. De sorte energikilder er dårlige for miljøet, men særligt på ét punkt havde de en klar fordel sammenlignet med grøn energi fra vindmøller og solen: Energiforsyningen var hele tiden tilgængelig, når forbruget var der. Ergo gik udbud og efterspørgsel op hele tiden, og udsvingene var minimale.
Med en accelererende grøn omstilling er det danske energimix til gengæld blevet markant mere komplekst. For når vinden ikke blæser, og solen går ned, skal der stilles om til gasturbiner eller andre faste energikilder, så vi alle kan se fodboldlandsholdet fejre store triumfer.
– Der er ingen tvivl om, at omstillingen til vedvarende energi er den rigtige vej at gå. Men lige nu, hvor vi står midt i transitionen, oplever vi en bagside ved de mange skift mellem energiformer, fordi det er blevet betydeligt vanskeligere for energiudbyderne at kontrollere produktionsmængden. Det betyder, at der i omstillingerne kan opstå få millisekunder med det, vi kalder for spændingsdyk, forklarer Rasmus Theill, der er country leader i Power Protection hos ABB Electrification.
Tredobling på seks år
For private forbrugere vil de fleste spændingsdyk være helt usynlige eller blot opleves som et lille glimt i en lampe. Anderledes alvorligt er det for en del af landets store industri- og produktionsvirksomheder, der ofte kan stå med en millionregning i tabt produktion efter et utilsigtet spændingsdyk.
– Et spændingsdyk eller en ustabil forsyning kan sætte en produktionslinje ud af spil i flere dage, og det kan være meget store millionbeløb, der går tabt på den konto, fortæller Rasmus Theill.
Tal fra Energinet, der er en statslig virksomhed med ansvar for det offentlige elnet, viser, hvor stort problemet med spændingsdyk er. I 2016 blev der registreret 29 spændingsdyk på tværs af det danske elnet, mens tallet i 2022, der er det seneste år med data, var steget til 91 styk.
Her er oversigt med spændingsdyk fra 2016 til 2022:
| Årstal | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
| Antal spændingsdyk | 28 | 25 | 29 | 44 | 36 | 62 | 91 |
Kilde: Energinet
– Selvom de nyeste tal ikke er offentliggjort endnu, tør jeg godt sige, at vi har set en endnu mere markant udvikling de seneste 2-3 år. Og når vi taler med produktionsvirksomheder inden for medicinal- og fødevarebranchen, hvor kravene til produktionskvalitet er tårnhøje, er det tydeligt, at spændingsdykkene udgør et stigende problem, siger Rasmus Theill.
Få virksomheder har i dag løsningen
Flere virksomheder inden for eksempelvis pharma-industrien har allerede taget deres forholdsregler mod udsvingene i elnettet, som hurtigt kan blive en dyr affære, hvis en produktionsbatch af en vare for eksempel må kasseres. En mulighed, som flere virksomheder kigger på, er at få installeret et backup-system, der sikrer, at der hele tiden er spænding på produktionen trods udfald i det offentliges elnet.
– Selvom mange virksomheder kender til løsningerne, er de usikre på, hvordan de kommer i gang. Derfor er der rigtig mange industrivirksomheder, der bare lever med de omkostningsfyldte ’brownouts’, men det er vigtigt at få fortalt, at der findes et alternativ. Hos ABB hjælper vi virksomhederne med at designe og implementere de rigtige løsninger i forhold til deres specifikke udfordringer, fortæller Rasmus Theill.
Han fortsætter:
– Om business-casen giver mening, afhænger selvfølgelig af branchen og det potentielle produktionstab ved en ustabil forsyning. I pharma- og fødevareindustrien ved vi, at det mulige tab er stort, mens det ikke er sikkert, at spændingsdyk er noget større problem, hvis produktionen blot kan genstartes. Datacentre er også udsatte for disse spændingsvariationer, men i modsætning til mange industrivirksomheder har de backup-løsninger designet ind, der sikrer deres kritiske last.
Da elektrificeringen af samfundet stadig er under udvikling, forudser Rasmus Theill, at spændingsvariationerne bliver flere og flere over de kommende år. Det betyder, at flere virksomheder vil få brug for at tænke i backup-løsninger til deres elforsyning.
