LAN-COM ansætter ny kontorassistent som led i vækstrejsen

LAN-COM har ansat Betina Geil Pedersen som ny kontorassistent. Ansættelsen sker som et led i LAN-COMs fortsatte udvikling og vækst, hvor behovet for at styrke de interne processer og den daglige administration følger med den stigende aktivitet.

Betina Geil Pedersen har mange års erfaring med økonomi og regnskab og har arbejdet med alt fra bogføring og fakturahåndtering til årsregnskab og dialog med revisor. Hun har senest været en del af en mindre virksomhed, hvor hun håndterede regnskabet bredt, og hun har desuden erfaring fra en større international virksomhed, hvor hun blandt andet arbejdede med kreditorområdet.

“Jeg glæder mig til at blive en del af en virksomhed i vækst og til at være med på den rejse, LAN-COM er i gang med,” fortæller Betina Geil Pedersen.

Betina er startet i januar og arbejder i første omgang på deltid.