Københavneren bliver nu produceret i Bio-PE

Signify har udviklet fremstillingsprocessen for det ikoniske Københavnerarmatur ved at skifte til plasttypen BIO-PE, der er fremstillet af plantebaseret materiale med markant lavere CO2-udledning end tidligere anvendte materialer. Ved at gennemføre en Life Cycle Assessment (LCA) for armaturets materialer, har Signify konstateret en negativ CO2-udledning på 3 ton for hver ton produceret Bio-PE, hvilket betyder en betydelig reduktion i CO2-udslippet per armatur. Sammenlignet med den traditionelle gadelampe med armaturhus fremstillet af aluminium, opnår man en CO2-besparelse på 50% per armatur i materialeforbrug.

 

Trods den nye teknologi forbliver holdbarheden den samme

Der er ikke blevet gået på kompromis med Københavnerens egenskaber ved at skifte materialet til BIO-PE. PE-plastik er kendt for sin styrke og modstandsdygtighed over for solens UV-stråler, og dermed opfylder det nye materiale stadig de strenge krav til holdbarheden af udendørs belysning.

Traditionel PE og BIO-PE er kemisk ens, så armaturets visuelle udseende forbliver det samme som tidligere, og prisen forbliver uændret. Den nye udgave af Københavnerarmaturet er derfor en fornuftig investering til erstatning af ældre armaturer i de danske gader, da der er mulighed for 5G-transmittere samt energieffektiv LED-teknologi, hvilket åbner op for energioptimeret og intelligent gadebelysning.

Læs mere om det nye BIO-PE fremstillet Københavnerarmatur

Det klassiske Københavnerarmatur

I 1970’erne blev det stilfulde design af Københavnerarmaturet skabt af Stadsarkitekten til at oplyse Københavns gader. I dag fungerer dette ikoniske armatur ikke kun som lyspunkt i København, men også i byer over hele Danmark med omkring 300.000 armaturer i brug, samtidig med armaturet også har interesse for det øvrige af Norden.

Armaturet blev teknisk udviklet af ingeniørerne hos det tidligere Philips, og Signify har stadig eneretten til produktionen af Københavnerarmaturet. Produktionen foregår efter ordre i den danske fabrik/workshop i Hedehusene, hvor der bliver brugt danske underleverandører. Der eksisterer nu 1.200 forskellige varianter af Københavnerarmaturer, som ofte er udviklet efter kundernes behov, i størrelser fra små til kæmpestore og med forskellige typer lys.

Kontakt Signify

Har du brug for yderligere information: kontakt Charlotte Krogh for mere viden om københavneren i BIO-PE, tlf: +45 30616695, e-mail: Charlotte.krogh@signify.com