Intet datacenter uden aktivt udstyr, og aktivt udstyr forbindes via patchkabler.

Dermed heller intet datacenter uden patchkabler.

Men et patchkabel er ikke bare et patchkabel.

Et patchkabel er åren i dit datacenter. Det der tilfører informationer rundt i systemet og derfor bør det vælges efter dette.

Vi synes, at det er vigtigt, at du bl.a. tager stilling til kvaliteten, densiteten, muligheden for at ændre polaritet, muligheder for opmærkning og meget mere.

Får du et struktureret og overskueligt skab, der er nemt at arbejde i, er der færre fejlmuligheder, og nemmere fejlretning hvis det bliver nødvendigt. Samtidigt giver det også et godt billede til omverdenen om, at du har styr på dine data.

Omvendt vil et uoverskueligt skab med rod og kaos, koste tid og penge på den lange bane f.eks. ved nedbrud eller fejlrettelse, hvor der skal leveres et hurtigt og godt resultat indenfor et meget begrænset vindue. Et rodet datacenter er også et signal til omverdenen!

I forhold til patchkabling, er det godt at vide, at:

  • et patchkabel med 2 fibre i et Ø 2mm kabel kan spare dig for ca. 50% af fylden i et skab.
  • et rundt patchkabel (modsat et fladt) kan bøjes i alle retninger og giver fleksibelt management.
  • 500 patchkabler med en overlængde på i snit 60 cm. giver 300 meter kabler, der skal håndteres og gemmes væk. Det kan du undgå ved tilpassede længder, der fås helt ned til 10 cm spring.
  • mulighed for at vende polaritet på dine patchkabler giver størst fleksibilitet.
  • med labelclips er din opmærkning mere synlig, mindre udsat for slitage og du får plads til flere tegn.
  • Patchkabler, med indbygget ”arm”, er nemmere at håndtere, når du har mange porte på lidt plads.
  • velcro er en stor hjælp, når du vil have et flot resultat.

Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 3411 1224 for en uforpligtende snak om kabling i dit datacenter.