Helt ny Lauritz Knudsen-afbryderserie for første gang i 40 år

Den ikoniske, prisbelønnede LK FUGA®-serie af kontakter og afbrydere, som sidder i mere end 80 pct. af alle danske bygninger, har fået en makker: LK® One. Det helt nye design, der allerede har fået en iF Design-pris for sine innovative egenskaber og æstetiske udtryk, er udviklet i samarbejde med 50 danske elektrikere, og er målrettet nybyggeri i boligsektoren.

Ballerup den 3. november 2025 – Det nyudviklede, prisbelønnede installationsmateriel LK One kommer med 65 kommercielle referencer i produktporteføljen, der står knivskarpt – både i forhold til udseende, indhold og pris.

”Det var vigtigt for os, at elektrikerne sagde god for LK One. At det er produkter, der er nemme at arbejde med, at funktionaliteten er i top, og at de passer ind i den nordiske, minimalistiske boligindretning og en digitaliseret verden. Og vi håber selvfølgelig, at slutbrugerne er enige med os i, at man får rigtig meget kvalitet og design for pengene med LK One,” siger Mark Bitsch, Offer Marketing Manager i Home & Distribution hos Schneider Electric Danmark.

En af de detaljer, som særligt fremhæves, er den nye flexFront™-stikkontakt, hvor fronten altid fremstår ren og elegant, uden støvfang eller synlige kanter: Brønden bliver først trykket i bund, når stikproppen sættes i – en lille finesse, der gør en stor forskel i både udtryk og brugervenlighed.

Men fordelene findes ikke kun foran. Bagsiden er også optimeret til at gøre installationen hurtigere og mere effektiv:

· Terminalerne sidder lige ved siden af hinanden

· Udløserknapperne er placeret direkte over terminalerne

· 1½-modulet har ekstra plads til ledninger i bunden

· Serien leveres med 20 års garanti på de mekaniske funktioner

LK One deler installationsplatform med FUGA og er dermed kompatibel med eksisterende dåser og monteringsrammer. Men LK One er ’sin egen’ og kan ikke mixes og matches med LK FUGA.

Læs mere om LK One her