Valg af fusion splicer starter ofte med specifikationer som splidsetab og hastighed. Tallene er vigtige – men i praksis er det sjældent dem alene, der afgør kvaliteten i hverdagen.
Når arbejdet foregår i felten, under skiftende forhold og ofte med mange splidsninger på samme dag, får andre faktorer stor betydning:
Splidsekvalitet
Lavt splidsetab er afgørende, men mindst lige så vigtigt er stabil præcision og lille forskel mellem estimeret og reel værdi – især på tværs af forskellige fibertyper.
Arbejdstid
Effektivitet handler om mere end selve splidsningen/splidsearbejdet. Samlet cyklustid, inklusive opvarmning, har stor betydning, når volumen er høj.
Robusthed
Værktøjet skal fungere i kulde, varme, støv og fugt – og kunne modstå stød og daglig transport uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Brugervenlighed
Et intuitivt workflow, god ergonomi og tydelig visning gør en forskel – uanset om brugeren er rutineret eller ny.
Fejlforebyggelse
Design, komponentkvalitet og beskyttelse mod støv og snavs er afgørende for at minimere fejl og bevare præcisionen over tid.
Vedligehold
Mulighed for løbende rengøring, egenkontrol og udskiftning af sliddele er nødvendig for stabil drift i længden.
Support
Når noget uventet opstår, er adgang til kompetent support – med faglig forståelse og lokalt kendskab – en væsentlig del af den samlede løsning.
For os handler valget af værktøj ikke kun om performance på papiret, men om arbejdsvilkår, beslutningsgrundlag og ansvarlighed over for dem, der arbejder i infrastrukturen hver dag.
Det er netop disse hensyn, Sumitomo arbejder ud fra – med fokus på driftssikkerhed, arbejdsvilkår i felten og ansvarlig teknologi, der fungerer i praksis.



