TEKLET ApS

Et travlt år for Teklet – med masser af nyheder

2018 har budt på masser af nyheder hos Teklet. Alt fra nye produkter og mange specialløsninger til en opdateret hjemmeside og et udvidet lager. Og ikke mindst to helt nye ansigter.

Wauw! Sikke et år, I kunder har givet Teklet. Stor tiltro til os, særdeles spændende opgaver og til tider temmelig travlt – tusind tak for det.

– Der har været tryk på hos Teklet i 2018. Så meget, at vi har udvidet. Hele to gange. Først med ansættelsen af Hanne Thonesen og senest med Peter Groth. Nu er vi stærkt rustet til fremtiden og de opgaver, som vores kunder tiltror os, siger Henrik Hedegaard, ejer af Teklet.

Han peger selv på nogle af de vigtigste begivenheder for Teklet i 2018.

– Vi har været på masser af kundebesøg over hele landet. Det er blevet til hundredvis af kilometer på landevejene ud til jer mange kunder for at vise nye produkter og finde de bedste løsninger til jeres behov. Det har været en fornøjelse at komme ud, siger Henrik og fortsætter:

– Vi har produceret rigtig mange specialløsninger til vores kunder i år. Det er en enorm interessant proces at arbejde tæt sammen med kunden om at finde den optimale løsning.

Hjemmesiden har også fået en ordentlig opgradering i år. Friskere udseende. Flere billeder, videoer og beskrivelser. Og endnu mere enkel at bruge, når kunderne skal handle varer.

På produktfronten sker der hele tiden meget. I år har Teklet fx kunne byde på nyheder som:

• Fitel Splidsemaskiner
• Anritsu – Nyt OTDR – MT 9085 med touchskærm
• Jonard fiberværktøj

– Endelig har vi også udvidet vores lager markant. Vi har endnu flere varer på hylderne – og stadig den samme hurtige levering, slutter Henrik.

Teklet ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Kontakt os, så vi kan finde den optimale løsning til jer.

Telefon: 34 11 12 24
E-mail: teklet@teklet.dk
Hjemmeside: http://www.teklet.dk