Selvstændigt website til voksende produktsegment

ODU’s Mass Interconnect systemer har fået sit eget website. Her præsenteres ODU MAC® Black-Line produkterne, der anvendes som forbindelsesteknik mellem testplatform og enheder under test. 

Både for udvikling af ODU-MAC® Black-Line systemet og for udvikling af websitet var målet det samme – nemlig brugervenlighed.

Mass Interconnect systemer anvendes fortrinsvis til test af bestykkede printkort og elektroniske enheder. Her er der behov for absolut præcise målinger, hvilket kræver højt pålidelige kontakter – som ODU’s. Ud over det tilbyder ODU individuel konfiguration af sine modulære stikforbindelser. „Det næste logiske skridt var at tilbyde vores eget Mass Interconnect interface“, siger Tobias Eder, produktchef hos ODU.

For at dække flest mulige anvendelsesområder bliver porteføljen af Black-Line produkter konstant udvidet. Det nyeste skud er et såkaldt „elektronikhus“ eller ”enclosure”, der kan bruges som alternativ til systemets oprindelige adapter/receiver for at dække kundespecifikke behov. Samtidig beskytter huset de elektroniske komponenter og kabler.

Ud over en omfattende know-how byder ODU på en høj vertikal integration i produktionen. Det sikrer en konstant høj kvalitet og gør det muligt at tilbyde kunderne en skræddersyet samlet løsning – med eller uden kabelkonfektionering.

Se det nye Mass Interconnect website