Nu bliver den folkekære LK FUGA-stikkontakt intelligent

Med en samlet målsætning om 70 procents Co2-reduktion inden 2030 er der brug for intelligente, strømbesparende løsninger. En sådan er den nye smarte LK FUGA®-stikkontakt fra Schneider Electrics smart home-serie, Wiser. Nu bliver den folkekære stikkontakt intelligent, så du fx nemt kan overvåge dit energiforbrug. Og blot en øget opmærksomhed på husstandens elforbrug giver typisk en besparelse på 7-10 procent om året, så det er bare med at komme i gang

I de fleste danske hjem står en masse el-apparater og sluger strøm – dag ud og dag ind. Især standby-tilstanden er problematisk. Det koster en gennemsnitlig husstand 860 kroner om året og udgør intet mindre end mellem 10-15 procent af en gennemsnitlig families elforbrug. Det er helt unødvendigt, og noget du let kan ændre på, hvis du installerer den nye smart home-stikkontakt.

Stikkontakten er nem at montere og er udformet i det stilrene og velkendte LK FUGA-design. Når den først er koblet op til dit system, kan du med Wiser-appen definere præcis, hvornår den tilsluttede enhed skal være tændt, og hvornår den skal være helt slukket. ”Dumme” enheder bliver smarte, og du har ikke længere behov for smartpærer og andre klodsede smart plugs. Har du flere Wiser-kontakter i hjemmet, kan du desuden slukke dem alle på samme tid med den smarte sluk alt-funktion. Spar på strømmen, når det er unødvendigt og tænd enheder, når du eksempelvis vil skræmme potentielle indbrudstyve væk – du bestemmer.

Smart overvågning og automatisk advisering

Ikke alle apparater har en standby-tilstand, og er enten tændte eller slukkede. Lad os tage strygejernet som det gode skrækeksempel. Du er taget hjemmefra og er i tvivl, om du huskede at slukke på kontakten. Moderne enheder har en automatisk slukkefunktion, men har man et apparat af ældre dato, kan tanken om et glohedt jern på brættet give de fleste sved på panden. Her giver det ro i maven at vide, at strømmen er slukket ved kontakten, og er man i tvivl, kan man altid tjekke i Wiser-appen, som naturligvis kan tilgås på farten.

Samme bekymring, men med omvendt fortegn, kan overføres til kummefryseren, som altid skal være tændt. Det vil være en katastrofe, hvis de frosne varer går til på grund af en fejl i elinstallationen. Med Wiser trådløs stikkontakt og Wiser-appen kan du altid se den aktuelle belastning på den tilsluttede kontakt og bliver automatisk notificeret, hvis forbruget på en kontakt overstiger eller falder under en prædefineret grænse. Det giver dig mulighed for at reagere i tide, hvis noget ser forkert ud.

Vores nye Wiser smarte stikkontakt gavner både miljøet og giver tryghed i hverdagen. Du kommer det unødvendige standby-forbrug til livs og får samtidig en vished om, at dine el-apparater ikke brager derudaf og potentielt kan gøre skade på dig selv eller dine omgivelser. Du styrer det hele via Wiser-appen, hvor du også løbende kan monitorere og justere dit forbrug. Det har aldrig været nemmere at være miljøbevidst og ansvarlig på samme tid” siger Martin Hannibal, Product Manager i Schneider Electric Danmark. Den smarte stikkontakt fra Wiser er ikke afhængig af en Wiser-gateway, men kan også kobles direkte sammen med andre Wiser-enheder i en rumstyringsfunktion, eksempelvis Wiser batteritryk.

Smart home-serien Wiser fra Schneider Electric indeholder følgende løsninger og features:

Indendørs IP-kamera (tilgængelig nu)
Kameraet kan registrere og spore bevægelser i hjemmet 24/7, hvilket gør det muligt at fjernovervåge og skabe ro i sindet hos beboerne.

Wiser gateway (tilgængelig nu)
Wisers gateway udgør kernen i det intelligente hjem. Gatewayen samler data fra alle tilsluttede enheder og muliggør fjernbetjening. IP-gatewayen er baseret på en åben protokol ZigBee 3.0, hvilket betyder, at Wiser-komponenter ikke er låst til Wiser-systemet, men kan integreres i andre smart home-systemer.

Wiser lysregulering (tilgængelig nu)
Muliggør en lang række belysningsscenarier og skræddersyede stemninger. Der kan for eksempel skabes en brugerdefineret lyssætning til at falde i søvn til eller personlige lysstier baseret på vaner og behov. Eksempelvis kan der gradvist blive aktiveret lys i gangen, i køkkenet og på børneværelset, når familiens yngste kommer hjem efter endt skoledag. Det er ligeledes muligt at ændre på luxniveau og installere rumfølere, der kun tænder for lyset, når der bliver detekteret aktivitet.

Wiser jalousistyring (tilgængelig nu)
Skaber mulighed for at åbne, lukke og programmere motoriserede gardiner og persienner via Wisers app. Dette kan hjælpe med at justere temperaturen, hvilket resulterer i energibesparelser. Gardiner og persienner kan ligeledes indstilles til automatisk at tilpasse sig daglige vaner og tidspunkter for solopgang og solnedgang.

Batteritryk (tilgængelig nu)
Giver mulighed for at tænde og slukke for enheder samt at etablere faste indstillinger uden brug af telefon eller app. Kan indstilles til at styre bestemte enheder for lysstyring og solafskærmning og at udløse bestemte scenarier

Sensorer (tilgængelige nu)
Diverse sensorer fra Schneider Electric komplimenterer Wiser ved at gøre boligen yderligere intelligent via automatiserede funktioner og notifikationer, der sparer på energien.
Sensorerne inkluderer:

  • Vandlækagesensor
  • Bevægelsessensor
  • Vindues-/dørsensor
  • Temperatur/luftfugtighedssensor

Smarte kontakter (tilgængelige nu)
Giver mulighed for på et centralt sted i hjemmet at slukke for al standby-strøm, som typisk udgør 10-15 procent af en gennemsnitlig families elforbrug. Kan ligeledes bruges til at betjene utilgængelige kontakter og lamper tilsluttet hertil og til at skabe en hjemmesimulering til brug, når hjemmets beboere er bortrejst. Derudover kan funktionen bruges til at fastsætte bestemte tidsrum, hvor børn kan bruge elektronik som tv og computer og til at slukke for eksempelvis et tændt strygejern på afstand eller at oprette en timer, så udvalgte kontakter selv afbryder.

Temperaturkontrol (lanceres i løbet af 2022)
Giver mulighed for at opretholde et behageligt indeklima ved løbende at følge med i temperaturforholdene fra radiatorer og gulvvarme. Funktionen giver desuden mulighed for at tænde for varmen på afstand i for eksempel et sommerhus, inden beboerne ankommer.

Energiovervågning (lanceres i løbet af 2022)
Skaber mulighed for energibesparelser ved at visualisere brugernes energiforbrug, hvilket gør det tydeligt at se, hvor og hvornår der i særlig grad forbruges elektricitet. Foruden at give et overblik over energiforbruget kan Wisers app estimere månedens energiforbrug og sende en notifikation, hvis energiforbruget er unormalt højt.

Se flere Wiser-produkter her.

Om Schneider Electric
Schneider Electrics formål er at gøre alle i stand til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer, så vi alle kan forbinde udvikling og bæredygtighed. Vi kalder dette Life Is On. Vores mission er at være din digitale partner for bæredygtighed og effektivitet. Vi driver den digitale transformation og muliggør de fuldt integrerede digitale ledelsesværktøjer og administrationsløsninger til bygninger, datacentre, infrastruktur, private hjem og industrivirksomheder. Dette gør vi muligt ved at integrere vores førende proces- og energiteknologier, ”end-point to cloud” IoT produkter, styringsenheder, software og services. Vi er de mest lokale af de globale virksomheder. Vi er fortalere for standarder og økosystemer af partnerskaber, der er åbne, og som også brænder for vores værdier: Meningsfuldt, inkluderende og styrkende.