Hurtigere fejlfinding i elnettet: Lær de nyeste tricks til kabelfejl-lokalisering
Graveskader og forkert påvisning koster dyrt hvert år. Nu inviterer Blichfeld Power & Measurements A/S til et intensivt træningsseminar i Kolding, hvor både nye og erfarne teknikere lære at mestre de nyeste metoder inden for effektiv kabelsøgning og præcis fejllokalisering.
Kravene til præcision i kabelsøgning stiger markant i takt med, at forsyningsnettet under jorden bliver mere komplekst.
For at imødekomme behovet for opdateret viden og praktiske færdigheder afholder BLICHFELD Power & Measurements A/S kurset ”Træning i effektiv kabelsøgning og kabelfejl”.
Seminaret kombinerer dybdegående teori med intensive, praktiske øvelser på virksomhedens egen specialindrettede testbane i Kolding.
Træningen dækker hele paletten af moderne søgemetoder, herunder brugen af kodet + signal, induktiv terrænsondering samt direkte kobling med strømtang.
Der vil også blive undervist i den såkaldte dral-metode, lederudvælgelse og brug af adaptere til stikkontakter, når en specifik stikledning skal lokaliseres.
Det nyeste udstyr og avancerede visninger
Udviklingen inden for måleudstyr går stærkt. Deltagerne får mulighed for at stifte bekendtskab med den absolut nyeste teknologi fra VIVAX-MetroTech, herunder avancerede visualiseringsværktøjer som:
- Vector Locate og Plan View
- Transverse Graph samt helt nye grafiske visninger af sonder
Der sættes desuden skarpt på, hvordan parametre som høj- og lavfrekvens samt returstrømme påvirker signalet.
Desuden gennemgås lokalisering af jordfejl med A-ramme (skridtspænding) samt metodens naturlige begrænsninger ude i felten.
Tag dit eget grej med
Kurset henvender sig både til helt nye teknikere, der skal have et solidt fundament, samt erfarne folk, der ønsker at opdatere deres viden. Deltagerne er meget velkomne til at medbringe deres eget vante udstyr på dagen uanset mærke. Det er intet problem, da fokus ligger på metoderne og den praktiske forståelse ude på testbanen.
Digital dokumentation med GPS
Moderne kabelsøgning stopper ikke, når fejlen er fundet. Kurset dækker også de nyeste GPS-muligheder, hvor deltagerne lærer at plotte det præcise kabel-trace direkte ind i digitale kort. Dette sikrer en hurtig, ensartet og professionel24 dokumentation, som i dag er et krav hos mange forsyningsselskaber.
Deltagerne er sikret et højt fagligt niveau fra underviseren som giver praktiske fif, som kan bruges direkte i hverdagen efter kurset.
Tilmelding og info
Interesserede kan læse mere om kurset på hjemmesiden eller tilmelde sig direkte på info@blichfeld.dk.


