Digital infrastruktur er ikke længere bare et spørgsmål om effektiv drift. Det handler om vores samfunds evne til at hænge sammen, mener Vicki Domar Rossen salgsdirektør i Coromatic.
Den 28. april 2025 forsvandt det meste af strømmen i Sydeuropa. Det betød, at lufthavne, hospitaler, banker og digitale tjenester blev sat ud af spil i mange timer. Det er en situation, vi slet ikke kan forestille os kan finde sted i Danmark, og det til trods for, at vi er mindst lige så sårbare – særligt fordi vores samfund er blandt de mest digitaliserede i verden. Ifølge Danmarks Statistik bruger 98 % af danske virksomheder it til kritiske forretningsprocesser. Alligevel har alt for få en plan B, hvis strømmen eller forbindelsen pludselig forsvinder.
Geopolitik og cloud-afhængighed
Vi befinder os i en tid, hvor truslerne mod digital infrastruktur vokser. Krigen i Ukraine har gjort det klart, at hybridkrigsførelse – herunder sabotage mod energi- og datanet – er en reel risiko, også tæt på Danmark. Energinet har allerede advaret om øget trusselniveau for kritisk infrastruktur.
Samtidig er danske organisationer dybt afhængige af amerikanske cloudtjenester. Den transatlantiske dataudveksling hviler på en skrøbelig juridisk aftale (EU-U.S. Data Privacy Framework), som kan blive udfordret af ændringer i amerikansk regulering eller i EU-Domstolen. Overførsler af persondata fra EU til USA kan blive ulovlige, hvis de ikke overholder gældende databeskyttelseslovgivning, især efter EU-Domstolens afgørelse i “Schrems II”-sagen i 2020.
Bliver overførslerne gjort ulovlige, kan det få alvorlige konsekvenser for tusindvis af danske virksomheder – ikke mindst dem, der er afhængige af de amerikanske tjenester.
Konkret handling er påkrævet
Mange virksomheder har allerede kontinuitetsplaner, særligt i de kritiske sektorer. Men for flertallet er arbejdet enten ufuldstændigt eller ikke prioriteret i ledelsen. Ifølge en undersøgelse, Dansk Industri gennemførte i 2023, var det kun 38 % af de danske virksomheder, der har en egentlig kriseplan for et længerevarende teknisk nedbrud.
På den baggrund vil jeg anbefale, at alle virksomheder, offentlige såvel som private, stiller sig selv en række enkle, men helt afgørende spørgsmål:
- Hvad sker der, hvis el og internet forsvinder i seks timer? Eller seks dage?
- Hvilke systemer og data er forretningskritiske? Og har vi kontrol over dem?
- Har vi en konkret plan for at opretholde drift og kommunikation under afbrud?
Hvis I kan svare på disse spørgsmål, er I godt på vej, hvis ikke, vil jeg foreslå, at I snarest går i gang med at styrke jeres digitale robusthed.
Hermed mine anbefalinger til, hvordan:
- Gennemfør en risiko- og sårbarhedsanalyse: Hvad er sandsynlige trusler, og hvor er I mest sårbare?
- Klassificér jeres data: Hvad er nødvendigt for drift, og hvad kan undværes midlertidigt?
- Etabler alternative forsyningskilder: Kan strøm og datakommunikation opretholdes lokalt i en nødsituation?
- Øv jer: Lav scenarier, og test jeres kriseberedskab regelmæssigt.
Robusthed er ikke luksus
Det er på høje tid, at plan B rykkes op på direktions- og bestyrelsesniveau. I en tid med stigende spændinger, skrøbelige forsyningskæder og digital afhængighed er robusthed ikke et spørgsmål om “hvis”, men “hvornår”.
Men robusthed handler ikke kun om systemer og teknik, den bygger også på så vigtigt som tillid. Tillid til, at vi kan levere til kunder, borgere og samarbejdspartnere – også når verden slår revner.
