Det rigtige lys øger dyrevelfærden og sparer på energien

Ny belysningskonsulent hos RN Solutions skal hjælpe el-installatører med at levere produktionsoptimerende Plug’N Play-løsninger til dansk landbrug.

-Når en kunde er forhandler hos os, så indgår vi i et partnerskab, hvor vi hjælper installatøren hele vejen. RN Solutions laver både en lysberegning og en økonomiberegning, og vi laver sågar også tilbuddet klar, som installatøren kan sende direkte ud til slutkunden, forklarer belysningskonsulent Jacob Michaelsen om RN Solutions Plug’N Play-produkter. 

Jacob Michaelsen og direktør Rune Nielsen

Egne produkter
RN Solutions har selv udviklet en lang række af sine produkter fra bunden af på virksomhedens adresse i Støvring, men man forhandler også Phillips produktet ONCE by Signify, der er blandt markedets mest kendte løsninger til fjerkræstalde.  

Men rådgivningen er også vigtig for at lyset bliver opsat og justeret optimalt i stalden, og derfor er RN Solutions med hele vejen fra landmanden eller el-installatøren tager kontakt og til det første lys falder på dyrene. 

-Vi er meget specialiserede i at styre lyset indenfor landbruget, og her kan vi være en vigtig medspiller for den lokale el-installatør, som typisk ikke har den detaljerede viden omkring, hvordan det rigtige lys kan optimere produktionen i staldene, forklarer Rune Qvist Nielsen om årsagen til ansættelsen af Jacob Michaelsen, der primært får ansvaret for salg og rådgivning i Midtjylland, Nordjylland og på Fyn. 

Mød også Jacob Michaelsen på messer rundt i hele Danmark

Fem års garanti
Almindelige lysarmaturer er ofte ikke godkendt til landbrug fordi ammoniak fra dyrehold irer elektronikken op – selvom armaturet er tæt. Men der er også andre praktiske forhold, som gør sig gældende på et landbrug, og derfor spiller direktøren Rune Qvist Nielsens egne erfaringer som landmand en vigtig rolle i udviklingen af den smarte belysning.

For er der noget livet som svineproducent har lært Rune Qvist Nielsen, så er det, at lyskilden i stalden skal være robust, så i produkterne fra RN Solutions har elektronikken fået en speciel coating og armaturerne har den højeste tæthedsklasse, og derfor er Jacob Michaelsen helt tryg ved at sælge belysnings-løsningerne med hele 5-års garanti

 -Vores produkter er speciallavet til at kunne holde til staldmiljøet og til hård industri, og de fleste LED-armaturer er IP69K-godkendt, og det er de, fordi vores produkter er skabt til at kunne klare et hårdt miljø med både ammoniak og rengøring med højtryksrenser, forklarer Jacob Michaelsen.